MAA, forkortelse der står for Medlem af Akademisk Arkitektforening. MAA er en titel, der er forbeholdt medlemmer af Akademisk Arkitektforening. Titlen bruges i sammenhæng med professionen, eksempelvis: Anton Rosen, arkitekt MAA. Da arkitekt ikke er titelbeskyttet i Danmark, har tilføjelsen MAA fungeret som en markør der viste at en given arkitekt enten havde afgang fra en af de to arkitektskoler eller var optaget i Akademisk Arkitektforening gennem fagfælle bedømmelse og i den sammenhæng havde demonstreret et fagligt niveau svarende til afgang.