Magdeburg

Den ældste bydel ligger vest for Elben og rummer den rigt udsmykkede gotiske domkirke (1209-1520) opført som en treskibet basilika. Nær domkirken ligger den oprindelig romanske kirke og præmonstratenserklosteret Kloster Unser Lieben Frauen fra 1000-1100-tallet. Nord herfor ligger den gamle markedsplads med et toetagers barokrådhus (1691) og et vinhus med hvælvinger fra 1300-tallet samt den berømte Magdeburg-rytter, der er en kopi fra 1966; originalstatuen af Otto 1. den Store fra ca. 1240 står i Kulturhistorisches Museum.

Elbpromenaden fører mod nord frem til Lukastårnet, den sidste rest af en middelalderlig befæstning. De fleste historiske bygninger i Magdeburg er rekonstrueret efter de voldsomme ødelæggelser i 2. Verdenskrigs slutning. Johanneskirken, hvis eksistens kendes fra 900-tallet, står tilbage som ruin.

Magdeburgs trafikmæssigt gode beliggenhed ved vandveje, et vigtigt skibshæveværk (Rothensee fra 1938), motorvej og jernbane (hovedbanegård fra 1870) har skabt mulighed for byens mangesidige industri, der især ligger i de nord- og sydlige forstæder. Her findes maskinindustri, motorindustri, valseværker, kemisk industri samt nærings- og nydelsesmiddelindustri med fremstilling af bl.a. sukker. Her produceres også tekstiler, lædervarer og cement. Siden de første jernbanelinjer blev anlagt, har Magdeburg været et vigtigt jernbaneknudepunkt, og en hævebro over Elben fra 1848 er bevaret som et mindesmærke fra industriens barndom.

Byens to førende uddannelsesinstitutioner er begge grundlagt efter den tyske genforening i 1990. Vigtigst er det tekniske og medicinske universitet Otto-von-Guericke-Universität Magdeburg med ca. 12.500 studerende (2024). Det blev grundlagt i 1993 og opkaldt efter Otto von Guericke, byens borgmester i årene 1646-1676, der også var videnskabsmand og opfinder af de magdeburgske halvkugler.

Hertil kommer Hochschule Magdeburg-Stendal, et universitet for anvendte videnskaber, som er fælles med den nærliggende by Stendal. I de to byer går på dette universitet tilsammen ca. 5.500 studerende (2022).

Magdeburg nævnes første gang i 805 som en handelsplads på grænsen mellem tysk og slavisk beboet område. Byen blev ærkebispesæde i 962 og var som hansestad en af middelalderens mest betydningsfulde tyske handelsbyer. Magdeburgs jødiske mindretal, der blev udryddet under holocaust, nævnes første gang i 965.

Magdeburg opnåede aldrig rigsumiddelbarhed, men dens udstrakte selvstyre dannede som magdeburger ret, nedskrevet 1188, mønster for mange centraleuropæiske byer.

I 1631 blev Magdeburg, der fra Reformationen i 1524 og frem var en protestantisk højborg, belejret af Johann Tilly, som lod den afbrænde og slog ²/₃ af de mere end 30.000 indbyggere ihjel. Byens borgmester i perioden 1646-1676, den førnævnte Otto von Guericke, virkede under Trediveårskrigen som diplomat bl.a. ved fredsforhandlingerne.

• Magdeburg-Centurier
• Mechtild fra Magdeburg
• Magdeburger Börde