Image
En passagerbåd sejler på Elben i Magdeburg foran Elbauenpark med den særprægede pyramideagtige museumsbygning Jahrtausendturm 'Årtusindtårnet' fra 1999, der viser de sidste 6000 år af menneskets historie og desuden formidler moderne videnskab. Foto fra 2014.
Magdeburg med Jahrtausendturm.
Af /Ritzau/Scanpix.

Magdeburg er hovedstad i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. Byen har 240.100 indbyggere (2023). Den ligger ved Elben nær krydsningspunktet mellem Elbe-Havel-kanalen og Mittellandkanal i et indlandsdelta, hvor Elben danner et par småøer, der udnyttes til rekreative arealer som park (Rotehorn) og sportsfaciliteter.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn kendes fra Karl den Stores grundlæggelse i 805 som Magadoburg. Betydningen er omdiskuteret; nogle forskere holder fast i den traditionelle tolkning som 'Jomfruborgen' (jævnfør tysk Magd 'ung pige'), mens andre mener, at der i stedet er tale om 'kamillebyen' (med henvisning til bl.a. middelhøjtysk magetbluome 'kamille') eller en ellers ikke overleveret oldhøjtysk refleks af det germanske ord *magaþ- 'stor, mægtig', sådan at navnet egentlig betyder 'den mægtige fæstning'.

Bybillede og arkitektur

Image

Klosterkirken til præmonstratenserklosteret Kloster Unser Lieben Frauen i Magdeburg er et af Tysklands mest betydningsfulde romanske anlæg. Her vises vestværket med det kvadratiske tårnhus flankeret af de to rundtårne, der blev opført fra 1129 til 1160.

Den ældste bydel ligger vest for Elben og rummer den rigt udsmykkede gotiske domkirke (1209-1520) opført som en treskibet basilika. Nær domkirken ligger den oprindelig romanske kirke og præmonstratenserklosteret Kloster Unser Lieben Frauen fra 1000-1100-tallet. Nord herfor ligger den gamle markedsplads med et toetagers barokrådhus (1691) og et vinhus med hvælvinger fra 1300-tallet samt den berømte Magdeburg-rytter, der er en kopi fra 1966; originalstatuen af Otto 1. den Store fra ca. 1240 står i Kulturhistorisches Museum.

Elbpromenaden fører mod nord frem til Lukastårnet, den sidste rest af en middelalderlig befæstning. De fleste historiske bygninger i Magdeburg er rekonstrueret efter de voldsomme ødelæggelser i 2. Verdenskrigs slutning. Johanneskirken, hvis eksistens kendes fra 900-tallet, står tilbage som ruin.

Erhverv og samfærdsel

Magdeburgs trafikmæssigt gode beliggenhed ved vandveje, et vigtigt skibshæveværk (Rothensee fra 1938), motorvej og jernbane (hovedbanegård fra 1870) har skabt mulighed for byens mangesidige industri, der især ligger i de nord- og sydlige forstæder. Her findes maskinindustri, motorindustri, valseværker, kemisk industri samt nærings- og nydelsesmiddelindustri med fremstilling af bl.a. sukker. Her produceres også tekstiler, lædervarer og cement. Siden de første jernbanelinjer blev anlagt, har Magdeburg været et vigtigt jernbaneknudepunkt, og en hævebro over Elben fra 1848 er bevaret som et mindesmærke fra industriens barndom.

Uddannelse og forskning

Byens to førende uddannelsesinstitutioner er begge grundlagt efter den tyske genforening i 1990. Vigtigst er det tekniske og medicinske universitet Otto-von-Guericke-Universität Magdeburg med ca. 12.500 studerende (2024). Det blev grundlagt i 1993 og opkaldt efter Otto von Guericke, byens borgmester i årene 1646-1676, der også var videnskabsmand og opfinder af de magdeburgske halvkugler.

Hertil kommer Hochschule Magdeburg-Stendal, et universitet for anvendte videnskaber, som er fælles med den nærliggende by Stendal. I de to byer går på dette universitet tilsammen ca. 5.500 studerende (2022).

Magdeburgs historie

Magdeburg nævnes første gang i 805 som en handelsplads på grænsen mellem tysk og slavisk beboet område. Byen blev ærkebispesæde i 962 og var som hansestad en af middelalderens mest betydningsfulde tyske handelsbyer. Magdeburgs jødiske mindretal, der blev udryddet under holocaust, nævnes første gang i 965.

Magdeburg opnåede aldrig rigsumiddelbarhed, men dens udstrakte selvstyre dannede som magdeburger ret, nedskrevet 1188, mønster for mange centraleuropæiske byer.

I 1631 blev Magdeburg, der fra Reformationen i 1524 og frem var en protestantisk højborg, belejret af Johann Tilly, som lod den afbrænde og slog 2/3 af de mere end 30.000 indbyggere ihjel. Byens borgmester i perioden 1646-1676, den førnævnte Otto von Guericke, virkede under Trediveårskrigen som diplomat bl.a. ved fredsforhandlingerne.

Sachsisk hovedstad og industricentrum fra 1800-tallet

I 1806 overgav Magdeburg sig uden kamp til Napoleon og var frem til 1813 en del af kongeriget Westfalen. Derefter blev byen hovedstad i den preussiske provins Sachsen. I tiden op til og efter det tyske kejserriges grundlæggelse var Magdeburg garnisonsstad for for Det nordtyske Forbunds, senere Kejserrigets, 4. Armékorps. En af dettes kommanderende generaler var den senere rigspræsident Paul von Hindenburg.

I det sene 1800-tal og det tidlige 1900-tal udviklede Magdeburg sig til et vigtigt industricentrum med fokus på maskinbyggeri og rustningsproduktion. Polte-Werke (Polte Armaturen- und Maschinenfabrik OHG) var frem til og med 2. Verdenskrig en af verdens største producenter af ammunition og en af byens største arbejdsgivere.

Industriens rolle under 2. Verdenskrig – og i jødeudryddelsen

Magdeburgs jødiske mindretal blev udryddet under nazismen, hvor 1500 jøder fra byen blev deporteret og myrdet i udryddelseslejrene. Snublesten i byens fortove minder i dag om en del af ofrene for holocaust.

Under 2. Verdenskrig bestod en betydelig del af Polte-Werkes arbejdsstyrke af tvangsarbejdere fra Sovjetunionen og andre østeuropæiske lande samt koncentrationslejrfanger, idet fabrikken i årene 1943-1945 drev en udelejr under KZ Buchenwald med over 3600 fanger, især jødiske kvinder fra Ungarn og de baltiske lande.

Gruson-Werk (grundlagt i 1855, fra 1893 en del af Krupp-koncernen) havde en meget blandet produktion inden for metalforarbejdning og maskinbyggeri, men specialiserede sig snart i granater og panservogne, og producerede bl.a. Panzerkampfwagen IV, den tyske værnemagts mest brugte kampvogn. Firmaet Brabag (Braunkohle-Benzin AG ) fremstillede benzin, dieselolie og flybrændstof ved hydrering af brunkul og var den tyske værnemagts største brændstofleverandør. Firmaet havde seks koncentrationslejre, hvis tusindvis af fanger blev udnyttet til slavearbejde uner horrible betingelser i produktionen og ved bygge- og anlægsarbejder; én af disse lejre – KZ Magda – var beliggende i Magdeburg.

I 1945, hen mod slutningen af 2. Verdenskrig, blev store dele af byen ødelagt under allierede luftbombardementer, særligt voldsomt den 16. januar, hvor der udviklede sig en ildstorm. Denne fejede gennem byen, mange huse udbrændte totalt, og et stort antal beboere og tvangsarbejdere mistede livet. Også rustningsfabrikkerne blev voldsomt ødelagte, men genopbygget efter befrielsen under den sovjetiske besættelse i perioden 1945-1949.

Efter 1945

Image

Efter Tysklands genforening i 1990 blev Magdeburg hovedstad i den nye delstat Sachsen-Anhalt, og derfor ligger Sachsen-Anhalts landdag i byen. Landdagen har 97 medlemmer. Foto fra 2012.

Som resten af det senere forbundsland Sachsen-Anhalt var Magdeburg fra 1949 til 1990 en del af DDR.

Gruson-Werk blev videreført som statseget virksomhed i DDR-tiden, fra 1969 som VEB Schwermaskinen-Kombinat 'Ernst Thälmann', og havde stadigvæk rustningsproduktion som tyngdepunkt.

Efter Tysklands genforening blev foretagendet privatiseret og er i dag under navnet SKET GmbH en blandet virksomhed inden for produktion af store maskiner og anlæg, bl.a. til vindkraftindustrien.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig