Mari, oldtidsby i Syrien ved Eufrat, nuv. Tell Hariri. Byen er formentlig grundlagt kort efter 3000 f.Kr. og havde sin glansperiode mellem 2500 og 1760 f.Kr. Igennem det meste af dette tidsrum var Mari hovedstad i et selvstændigt kongerige. Siden 1933 har franskmændene gravet i den enorme ruinhøj; de væsentligste resultater er fundet af kongepaladset fra ca. 1850 f.Kr. og neden under dette flere forgængere, hvoraf de ældste stammer fra ca. 2500 f.Kr. Især det seneste palads indeholdt omfattende arkiver med bl.a. international brevveksling. Indbyggerne i Mari var i det 3. årtusinde akkadisktalende; men omkring 1900 f.Kr. blev byen overtaget af amoritiske stammer, der hurtigt blev bofaste agerbrugere. Mari blev ca. 1800 f.Kr. erobret af assyrerkongen Shamshi-Adad, der indsatte sin yngre søn Jasmakh-Addu som regent. Zimrilim, der var søn af den fordrevne konge af Mari, vendte tilbage og fortrængte Jasmakh-Addu, så snart Shamshi-Adad var død. Zimrilim var allieret med Hammurapi af Babylon i hans langvarige kampe med Larsa; men da disse var overstået, vendte Hammurapi sig mod sin tidligere vasal og erobrede Mari. To år senere måtte Mari erobres igen, og denne gang rev Hammurapi både kongepaladset og bymurene fuldstændig ned. Byen sygnede hen, men var endnu beboet i århundrederne før Kristi fødsel; derefter blev stedet forladt.