Mein Kampf

Første bind af Mein Kampf rummer en yderst selektiv og idealiseret selvbiografi, mens andet bind beskriver den nazistiske bevægelses historie frem til Ølstuekuppet i München den 8.-9. november 1923 og Hitlers ledende rolle; her skitseres endvidere nazismens centrale politisk-ideologiske mål, der var baseret på den konservativ-romantisk prægede tyske völkische nationalisme, racisme, antisemitisme og antikommunisme samt forestillingen om Lebensraum.

Væsentlige var også Hitlers forestillinger om propaganda og SA-korpsets politiske rolle. Hans politiske mål fremgik således tydeligt af Mein Kampf, der indeholder voldsomme dødstrusler mod jøderne og formulerer den tanke, at ledende jøder burde dræbes med giftgas. En "køreplan" frem til Holocaust var Mein Kampf ikke, men den angav klart retningen: jødernes udsondring fra "den tyske folkekrop" og fjernelse fra det tyske magtområde, eventuelt ved hjælp af drab.

Hitler ville med Mein Kampf hæve sig over den ekstreme højrefløjs mange "førere-in-spe" og vise, at han ikke bare var politisk aktivist og folketaler, men tænker. Som litterær præstation var bogen dog middelmådig, usammenhængende og til dels temmelig rablende. Ikke desto mindre fungerede den næsten som Det Tredje Riges bibel. Nazister læste i den og brugte slagord og formuleringer fra den i deres propaganda og hverdagssprog. Modstandere af nazismen kunne have brugt Mein Kampf til at få bedre forståelse af den nazistiske ideologiske univers og Hitlers drivkræfter, men kun få af dem læste værket og tog det alvorligt, for mange af Hitlers formuleringer fremstod nærmest som karikaturer.

Efter Hitlers magtovertagelse kom bogen i stadigt større oplag. Den skulle findes på alle skolebiblioteker og blev flittigt brugt af skolebørn i forbindelse med opgaveskrivning. Fra 1936 fik alle tyske brudepar overrakt et eksemplar efter vielsen, og under krigen fik frontsoldater udleveret håndterlige 'læse-let-udgaver' til tornysteret. Det var længe en populær antagelse, at ingen i samtiden læste Mein Kampf, men denne blev i 2006 delvist dementeret af en undersøgelse, der bl.a. påviste, at den var blevet udlånt meget fra bibliotekerne allerede inden Hitlers magtovertagelse i 1933.

Fristaten Bayern overtog i 1945 rettighederne til Mein Kampf og andre skrifter fra det nazistiske Eher Verlag, der havde hovedsæde i München, og forbød i forståelse med det vesttyske udenrigsministerium – af hensyn til Tysklands internationale anseelse – genoptryk og genudgivelse af bogen. Den bayerske fristat kunne dog ikke forbyde, at bogen blev oversat og udgivet uden for Tyskland; fra 1930'erne og frem udkom der således flere oversættelser af bogen til arabisk.

I 2015 – 70 år efter Hitlers død – udløb den bayerske fristats ophavsret til bogen. Derfor besluttede det anerkendte Institut für Zeitgeschichte i München, at Mein Kampf skulle genudgives i en kritisk og videnskabeligt kommenteret form. En historikergruppe ledet af Christian Hartmann (f. 1959) beskrev værkets tilblivelses- og virkningshistorie og sporede en stor del af kilderne til Hitlers forvirrede "verdensanskuelse". I 2016 udkom den pågældende udgave under titlen Hitler, Mein Kampf. Eine kritische Edition i to bind på tilsammen 1970 sider. Udgivelsen, der vakte stor diskussion blandt historikere og i offentligheden, er frem til 2025 blevet solgt i flere end 100.000 eksemplarer.

• Adolf Hitler
• nationalsocialisme