Selonien er et af Letlands historiske landskaber. En lettisk lov fra 2021 definerer foruden Selonien fire historiske landskaber: Letgallen, Livland, Kurland og Semgallen. Formålet med loven er at styrke kulturelle identiteter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Sēlija, Augšzeme (på lettisk), Selonija (på russisk), Selonia (på polsk).
I Selonien boede en lettisk stamme, selerne. Biskop Albert af Riga erobrede deres område i 1208, døbte selerne og oprettede i 1218 et bispedømme Selonien, som nogle år senere blev forenet med Semgallen.
Det verdslige herredømme overgik snart til Den Tyske Orden. Ved sekulariseringen i 1561 kom Selonien med Semgallen til Kurland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.