Faktaboks

Etymologi: Landets navns etymologi er omstridt, men er højst sandsynligt relateret til de vestslaviske sorbere, som bebor det østtyske område Lausitz. Traditionelt siger man, at serberne immigrerede fra den region til Balkan omkring 500-tallet e.v.t.
Officielt navn: Srbija, Republika Srbija
Dansk navn: Serbien
Styreform: parlamentarisk republik
Hovedstad: Beograd
Indbyggertal: 6,87 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal: 87.460 km²
Indbyggere pr. km²: 100,3 (2019)
Officielt/officielle sprog: serbisk (officielt) 88,1 %, ungarsk 3,4 %, bosnisk 1,9 %, romani 1,4 %, andre 3,4 %, udeklarerede eller ukendte 1,8 % (2011).NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011.
Religion: ortodokse 84,6 %, katolikker 5 %, muslimer 3,1 %, protestanter 1 %, ateister 1,1 %, andre 0,8 % (inkluderer bl.a. agnostikere, andre kristne og jøder), udeklarerede eller ukendte 4,5 % (2011).NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011.
Nationaldag: Den 15. februar er Serbiens nationaldag og markerer dagen, hvorpå landets første forfatning blev vedtaget i 1835.
Statsoverhoved: præsident Aleksandar Vučić (siden den 31. maj 2017)
Statsminister: fungerende premierminister Ivica Dačić (siden den 20. marts 2024)
Møntfod: serbiske dinarer
Symbol: den hvide dobbelthovedede ørn
Valutakode: RSD
Nationalsang: Bože pravde ('retfærdighedens Gud')
Engelsk navn: Serbia, Republic of Serbia
Uafhængighed: den 5. juni 2006 (fra statsunionen Serbien og Montenegro)
Befolkningssammensætning: serbere 83,3 %, ungarer 3,5 %, romaer 2,1 %, bosniakker 2 %, andre 5,7 %, udeklarerede eller ukendte 3,4 % (2011).NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011. Roma-befolkningen er typisk undervurderet i officielle statistikker og repræsenterer højst sandsynligt op til 5-11 % af Serbiens befolkning.
BNP pr. indb.: 5.912,1 $ (2019)
Middellevetid: mænd 72,1 år, kvinder 77,4 år (2019)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,799 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 63 (2018)
Gini-koefficient: 36,2 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.: 4,3 ton (2019)
Internetdomænenavn: .rs

Serbien (mørkegrønt) ligger i Europa (lysegrønt).

Serbien

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Serbien og de omkringliggende lande.

Serbien

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Serbien er en republik på Balkan. Hovedstaden er Beograd. Serbien har grænse til Montenegro samt Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Kroatien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Makedonien og Albanien. Serbien var indtil 2006 en del af unionen Serbien og Montenegro, og før da af Jugoslavien. Republikken inkluderer i nord det tidligere autonome område, slettelandet Vojvodina (21.506 km²), der er en forlængelse af Den Ungarske Slette og populært kaldes Serbiens kornkammer. Indtil 2008 udgjorde Kosovo en del af Serbien.

Geografi

Serbien dækker et areal på 77.474 km² og strækker sig fra slettelandet Vojvodina i nord til grænsen mod Kosovo i syd. Donau krydser Serbien på sin vej mod Sortehavet og får tilløb fra de store floder Sava, Tisa og Morava og deres bifloder. Langs Donau ligger landets store industribyer. Læs videre om Serbiens geografi.

Nationalflag

Serbiens nuværende flag blev indført i 1992 som Jugoslaviens flag. De panslaviske farver, blå, hvid og rød, stammer fra Ruslands flag. Læs videre om Serbiens nationalflag.

Befolkning

Serbien er et land med store modsætninger dels mellem de fattige sydlige del og bedre stillede centrale og nordlige dele, dels mellem det serbiske flertal og mindretallene. De etniske og sociale modsætninger er årsag til et anstrengt forhold til flere nabostater. Læs mere om Serbiens befolkning.

Sprog og kultur

Sproget serbisk behandles under serbisk og serbisk litteratur under Serbien og Montenegro (litteratur) og serbere (litteratur). Serbisk billedkunst og arkitektur findes under sydslavisk kunst og arkitektur.

Religion

Især for den religiøse del af befolkningen hænger national og etnisk identitet sammen med religiøst tilhørsforhold. Læs videre om religion i Serbien.

Kirke

Den serbiske ortodokse kirke opnåede ved ærkebiskop Savas (den hellige Sava) (1174-1237) mellemkomst selvstændighed fra den byzantinske rigskirke i 1219, men mistede atter selvstændigheden efter den osmanniske erobring af hele Balkanhalvøen. Læs videre om den serbiske kirke.

Musik

Da den kristne kirke i 800-tallet skiltes i en østlig og en vestlig del, kom Balkanlandene under byzantinsk indflydelse, hvilket fik betydning for både kirkemusik og folkemusik. Den serbiske og montenegrinske vokale kirkemusik udviklede sig analogt med den græske og fik et centrum i det serbiske kloster Hilandar på Athos. Læs videre om musik i Serbien.

Dans

I Serbien var det indtil 2. Verdenskrig almindeligt med kædedans ved familie- og helgenfester. I det kommunistiske Jugoslavien blev dans gradvis en organiseret aktivitet... Læs videre om dans i Serbien.

Teater

Det serbisk talte teater kom til udtryk i begyndelsen af det 19. årh. med dramatikeren Jovan Sterija Popović. Læs mere om teater i Serbien.

Vin

Landet mangler moderne udstyr og teknik, og vinavlen har været mere præget af kvantitet end kvalitet. De bedste hvidvine laves i Vojvodina, hvor laški rizling (welschriesling) er den førende drue sammen med sauvignon og traminer... Læs videre om vin i Serbien.

Historie

Læs mere i Lex

Europas lande

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Serbien

Zlatko Jovanovic

Forsker, ph.d., Københavns Universitet

Serbien

Faktaboks

Geografi

Nationalflag

Befolkning

Sprog og kultur

Religion

Kirke

Musik

Dans

Teater

Vin

Historie

Læs mere i Lex

Kommentarer

Fagansvarlig for Serbien

Det sker

A.P. Møller

Den store nytårsquiz

Dark Sky

Seneste ændringer på Lex