Toulouse

De galliske stammer her, der oprindeligt var allierede med Rom, gjorde oprør og blev besejret af romerne i 107 f.v.t. Toulouse blev romersk og fik navnet Tolosa og blev et administrativt og militært centrum i Narbonne-provinsen, Gallia Narbonnensis. Under Augustus, mod slutningen af 100-tallet f.v.t. byggede romerne ny by grundlagt på det sted, hvor det nuværende historiske centrum af Toulouse ligger. Her blev bygget akvædukter, og mange andre bygninger. Efter år 30 fik byen en bymur, som der i dag stadig findes rester af.

I midten af 200-tallet fik Toulouse sin første biskop, Saturnin. Han var udsendt som missionær af pave Fabian. Han led martyrdøden i omkring år 250. Legenden fortæller, at han blev bedt om at ære kejseren ved at ofre en tyr. Det afslog han, og så blev han bundet til offertyren, der rasende løb ned af trapperne ved offerstedet slæbende biskoppen efter sig. Det mishandlede lig blev fundet af de hellige Puelles, to unge kvinder, som begravede ham. Han blev helgenkåret som Saint Sernin. Kristendommen voksede frem, og opførelsen af den første basilika Sankt-Sernin startede i 403.

I 413 invaderede vestgoterne byen og valgte Toulouse som hovedstad for deres rige. De tilbageblevne romere og vestgoterne kunne trods forskellige kulturer og religioner leve side om side indtil 508, hvor den frankiske konge Klodevig 1. erobrede byen uden at slå sig ned.

Byen var blevet afskåret fra Middelhavet og mistede sin betydning. I 600- og 700-tallet blev den hovedby i et storhertugdømme, og i 721 byen belejret af en arabisk hær, som dog blev besejret. Det blev afslutningen på arabernes nordlige fremmarch. I 844 sejlede en vikingeflåde op ad Garonne-floden og nåede Toulouse, som blev plyndret.

I middelalderen var byen uafhængig i lang tid under greverne af Toulouse, der udvidede deres indflydelse til at dække det meste af det sydlige Frankrig. Flere kirker blev bygget. I 1096 rejste pave Urban 2. til Toulouse for at indvie basilikaen Saint-Sernin, mens Saint-Étienne-katedralen blev påbegyndt i 1200-tallet.

I 1147 oprettede greven et råd, Le Capitoulat til at styre byen. Det bestod af tolv capitouls, der startede med at fungere som dommere og havde deres sæde i Le Capitole. De fik senere mere magt og kunne udstede forordninger, opkræve skatter, oprette en milits og skulle sikre ro og orden.

I 1209 lancerede pave Innocens 3. albigenserkorstoget mod katharerne, der blev anset for at være kættere. For at dæmme op for indflydelsen fra "katharernes kætteri" grundlagde Dominic de Guzmán dominikanerordenen i Toulouse i 1215. Greven af Toulouse beskyttede katharerne og blev ekskommunikeret af paven. Afslutningen af korstoget med Paris-traktaten i 1229 gjorde grevskabet afhængigt af den franske konge. Samme år blev universitetet grundlagt. I 1271 blev grevskabet indlemmet i det franske kongerige under navnet Languedoc.

I begyndelsen af 1100-tallet slog hospitalsridderne, johanniterordenen, sig ned i Toulouse. De fik gradvist flere rettigheder. Johanniterne var dog i konkurrence med tempelridderne, der også havde etableret sig i Toulouse. I 1307 arresterede den franske konge Filip 4. alle fra tempelridderordenen i hele Frankrig og beslaglægge deres ejendomme, som blev overdraget til hospitalsridderne. De etablerede i 1408 et hospital i tempelriddernes tidligere ordensbygning, kaldet Hôpital du Temple.

I 1300-tallet havde byen fremgang. I 1348 blev byen ramt af pesten, den sorte død, der vendte tilbage flere gange. Byen blev også ødelagt i konflikter flere gange. En stor brand den 7. maj 1463 ødelagde tre fjerdedele af byens huse og adskillige kirker og klostre.

Det gik dog fremad igen, og den 23. december 1468 beordrede Ludvig 11. en genetablering af de kongelige institutioner i Toulouse. Fra slutningen af 1400-tallet og op gennem 1500-tallet havde Toulouse en periode med stor velstand takket være udnyttelsen af planten vajd til at producere den kostbare blå farve, og det varede til 1600-tallet, hvor man kunne købe blå farve importeret fra Indien fra planten indigo meget billigere.

Religionskrigene ramte byen og egnen hårdt. I 1562 blev mange huguenotter massakreret, og deres hjem plyndret. Katolikkerne fik dominansen i løbet af 1600-tallet, men her levede stadig protestanter og ind i mellem blussede modsætningerne op. Så sent som i 1762 blev huguenotten Jean Calas henrettet for at have dræbt sin søn, som anklagerne påstod ville konvertere. Voltaire mente, at Calas var uskyldigt dømt tog og førte en kampagne, der endte med hans rehabilitering i 1765.

I første omgang bragte den Franske Revolution ikke større forstyrrelser til Toulouse. Konflikterne brød først ud, da provinserne og deres parlamenter samt kirkereformen, der fjernede kirkens privilegier, blev proklameret i 1790 og 1791. Byen mistede sin status som regional hovedby for i stedet at blive center i departementet Haute-Garonne.

Den 10. april 1814 fandt slaget ved Toulouse sted mellem spansk-britiske styrker og de kejserlige franske styrker med fransk sejr. Toulouse var således skueplads for det sidste fransk-britiske slag på fransk jord.

Den 23. juni 1875 oplevede Toulouse sin største oversvømmelse. Garonne-floden steg mere end 9 meter, og det oversvømmede næsten hele venstre bred og ødelagde flere broer, kun Pont Neuf holdt stand. Mere end 200 mistede livet og mere end 1.200 huse blev ødelagt.

I 1856 kom jernbanen til Toulouse, og fra 1870'erne og fremefter blev der bygget flere store boulevarder efter inspiration fra Paris. Her blev anlagt store bygninger, som blandt andet husede de første stormagasiner.

Under 1. Verdenskrig blev de fleste arbejdsdygtige mænd indkaldt til militæret og mange døde. Det gav plads til indvandring fra Italien, Spanien og Polen, og med krigen kom den industrielle revolution endelig til Toulouse. Her blev etableret en krudtfabrik og et arsenal, der havde 50.000 ansatte i 1917. Det var også i 1917, at industrimanden Latécoère, der fremstillede jernbanevogne, fik koncession til at producere flyvemaskiner, og han etablerede postflyvninger til Afrika og Sydamerika. Det var starten på Toulouse som center for luftfartsindustri og senere rumfartsindustri.

Tyskerne besatte det nordlige Frankrig ved starten af 2. Verdenskrig, mens Sydfrankrig ikke blev besat. Det betød, at mange civile belgiere og franskmænd flygtede hertil, og Toulouse og Haute-Garonne var et populært tilflugtssted.

Husene i Toulouse er karakteriseret af en særlig type røde mursten, som blev introduceret af romerne i 100-tallet f.v.t. Geologiske forhold gjorde, at der ikke var stenbrud i nærheden, men derimod rigelige mængder af ler, der kunne brændes til mursten.

Fremstillingen ophørte formodentlig i den tidlige middelalder, men blev genoptaget i anden halvdel af 1000-tallet. Det var et dyrt produkt, så det var længe forbeholdt særlige bygninger, men som en konsekvens af den store brand i 1463 kom der regler, der fremmede murstensbyggeri. I dag er murstenene og deres røde farve et særligt kendetegn for byen.

Toulouse er hjemsted for mange bemærkelsesværdige bygninger. Det romerske amfiteater i Purpan-Ancely er én af de eneste bygninger, der står fra romertiden.

Capitole-bygningen, der var hjemsted for les capitouls, huser i dag rådhuset.

Saint-Sernin-basilikaen er bygget i romansk stil og påbegyndt i 1000-tallet. I 1998 kom den på UNESCO’s Verdensarvsliste som en del af Compostela-de-Santiago-ruterne i Frankrig. Saint-Sernin er den kirke, der har flest relikvier i Frankrig, mere end to hundrede, heraf flere fra seks af apostlene. Det har gjort den et førende pilgrimssted siden middelalderen.

Saint-Étienne-katedralens særlige udseende skyldes forskellige stilarter, der afspejler de politiske og religiøse spørgsmål i 1200-tallet, hvor Toulouse mistede sin uafhængighed og blev en del af kongeriget Frankrig. Kirkeskibet er bygget i perioden 1210-1220 i gotisk stil under albigenserkorstoget. Koret stammer fra sidste det af 1200-tallet. At det er højere end skibet symboliserer byens tilknytning til den franske krone.

Jakobinerklosteret er fra 1200- og 1300-tallet og bygget i mursten. Klosterkirken har et dobbelt kirkeskib adskilt af 28 meter høje søjler, der bærer ribbede hvælvinger. I 1369 overførte pave Urban 5. knoglerne af Thomas Aquinas, der døde i 1274, som relikvie til kirken.

Toulouse er den by i Frankrig, der har flest renæssancepalæer. Det skyldes den velstående periode, hvor byen havde meget store indtægter på grund af handel med den kostbare blå farve udvundet af planten vajd.

Kajerne og bredden af Garonne-floden blev anlagt i 1700-tallet både for at hindre oversvømmelser og for at give adgang til floden. Her kan man se Pont-Neuf, der under store besværligheder blev bygget mellem 1541 og 1632. Den er 220 meter lang. Canal du Midi, der blev åbnet i 1681, og som har været på UNESCO’s Verdensarvsliste siden 1996, løber også gennem byen. Byen har desuden et operahus med et symfoniorkester.

Den vigtigste sport i Toulouse er rugby, og klubben Stade Toulousain, grundlagt i 1907, er den mest vindende i Frankrig med 24 franske mesterskaber og seks europæiske, siden disse startede i 1996. Toulouse ligger ofte på Tour-de-France-ruten. Rytterne har startet eller afsluttet en etape her og oftest begge dele. I 2025 var det 28. gang siden løbets start, at Toulouse var start- og målby.

Gastronomisk er Toulouse kendt for, cassoulet, der er en simreret, der indeholder bønner, confiteret andekød og Toulouse-pølse. Indholdet varierer med kokken. Retten skal simre i lang tid og gratineres lige før servering. Toulouse-pølsen kan også serveres på andre måder, og hertil kommer, at byen er kendt for kandiserede violer.