Alt er den dybeste kvinde- og drengestemme, hvis toneomfang ligger inden for f-a; det er også betegnelsen for en sanger med denne stemme. En solist med en særlig dyb og klangfuld alt kaldes kontraalt (contralto). Mange mezzosopraner har også dybden til at synge alt-solistpartier.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin altus 'høj', oprindelig om mandsstemme

Berømte altpartier inden for operaen er Orfeus (i Glucks Orfeus og Eurydike, oprindelig sunget af en kastratsanger) og Erda (i Wagners Nibelungens Ring).

Alt i kor

Alt er desuden den næsthøjeste stemme i musik for (blandet) kor. Betegnelsen opstod i 1400-tallet (contratenor altus); i kirkernes mandskor blev stemmen sunget af drenge, falsetsangere, kontratenorer eller kastratsangere.

Alt i instrumentalmusik

Alt betegner tillige musikinstrumenter i det næsthøjeste toneleje, inden for en specifik instrumentfamilie, fx altklarinet, altblokfløjte og altsaxofon; violinfamiliens altform er bratsch, oboens hedder oboe d'amore.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig