asatro

Organiseringen af moderne asatro har i Skandinavien sine rødder i den islandske forening Ásatrúarfélagið, der blev grundlagt i 1972. I løbet af 1970'erne dannedes der grupper i Sverige, Norge og Danmark; der findes også grupper i Storbritannien og USA.

I Danmark ligger de asatroendes antal formentlig under 1000, hvoraf lidt under halvdelen hører til trossamfundet Forn Siðr – Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark; Forn Siðr betyder på norrønt 'den gamle skik' — betegnelsen for den førkristne religion i tidlig kristen tid. Heller ikke i andre lande er der tale om store medlemstal.

I Danmark er de asatroende ofte organiserede i blotlav, der under åben himmel afholder de religiøse fester, blot, som udgør kernen i det fælles religiøse liv. Blotene afholdes ca. fire gange om året i forbindelse med Solens bane. I reglen danner deltagerne en kreds, der lukkes ceremonielt og opfattes som hellig. Stående i denne kreds hylder deltagerne deres guder, aflægger eder, indvier genstande o.a., indtil kredsen atter åbnes ceremonielt. Ritualets leder kaldes en gode eller — hvis det er en kvinde — en gydje.

De asatroendes organisationer har ikke en dogmatisk holdning til, hvilke guder medlemmerne tror på. Frihed er i højsædet; opfattelsen af det guddommelige er stærkt individuel, ligesom det betones, at der ikke drives mission. Man lægger vægt på polyteistisk mangfoldighed, og også væsner som vætter og diser dyrkes.

Teksterne fra Ældre Edda og Snorres Edda er nok de centrale, men kan bl.a. på grund af kildesituationen ikke opfattes som gængse helligskrifter.

• nordisk religion og mytologi
• Forn Siðr – Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark