Den amerikanske filmindustri havde engang en tommerfingerregel om, at alle vigtige informationer skulle gentages tre gange for at sikre, at alle seere kunne følge en fortællings udvikling. Al sådan information om, hvordan en film, romans eller tv-series verden hænger sammen kalder man eksposition. Dette begreb dækker over alt fra, hvordan en fortælling formidler, hvordan en karakter tænker og føler til, hvordan en by hænger sammen, eller hvordan to karakterer fx er vokset op sammen.

Fantastiske film og tv-serier som fx science fiction og fantasy er nødt til at formidle seeren en masse baggrundsinformation for at vise, hvordan værkets univers hænger sammen. Dette omtales ofte som universskabelse, verdensdannelse eller world building. Nogle gange sker sådan universskabelse ved hjælp af relativt kluntede dialogsekvenser, hvor seeren kan komme til at føle, at karaktererne aldrig ville tale sådan, hvis ikke det var til ære for at seeren skal forstå hvordan filmens verden hænger sammen. Ekspositionen kan i sådanne dialogsekvenser komme til at virke opstyltet.

For at undgå sådan et udtryk søgte Alfonso Cuarón i Children of Men (2006) at undgå sådanne sekvenser og brute i stedet for tv-sekvenser og plakater i baggrunden for at skildre, hvordan denne sci-fi-film skildrer en verden, hvori der ikke er blevet født nogen børn i to årtier.

Eksposition således gøres meget subtilt og mere kluntet. Ift. til de sidste to årtiers tv-serier er den centrale pointe, at der er blevet skruet en del ned for ekspositionen. Der er færre gentagelserne af vigtig information. Tv-serieproducenter kunne traditionelt set ikke regne med, at seere ville se alle afsnit af en serie og derfor måtte de gentage megen information for ikke at unødigt forvirre mange seere, men når flere seere bruger fx streamingtjenester til at se serier, lægger forbrugsmønstret op til, at manuskriptforfattere skruer ned for gentagelserne fra afsnit til afsnit. Når en serie som Killing Eve (2018-2022) starter hvert afsnit med et resume af andre afsnit er det således et brud med den generelle tendens mod en mere sparsom eksposition.

Forberedende og forsinket eksposition

I det 20. århundredes tv-serier gjorde mange tv-serier brug af forberedende eksposition, men i det 21. århunderedes tv-serier er der en tendens til brug af forsinket eksposition. Forberedende eksposition ses når et afsnit foreligger seeren en mængde information, som bliver relevant baggrundsviden senere i et bestemt afsnit. Denne strategi gør, at seeren ikke lades i vildrede i løbet af fortællingen.

Den forsinkede eksposition sker, når der er en vis afstand mellem en bid information bliver præsenteret, til den bliver forklaret – hvis nogensinde. Tv-serien The West Wing (Præsidentens mænd, 1999-2006) brugte denne teknik, hvilket ofte gav seeren den fornemmelse, at man kiggede på samtaler, der virker meget indforståede. Denne indforståethed kunne give det indtryk, at dialogen ikke var skrevet til håndfodre seeren med informationer om seriens verden. Dette gav den fornemmelse af seeren er en slags 'fluen på væggen' i relation til sådanne dialogsekvenser.

The Wire brugte ofte en relativt sparsom eksposition. I en dialogbåret scene i denne serie bliver det fx ikke forklaret, hvad det betyder, når en politiker i en diskussion om byudvikling siger, at “You’re gonna need that Hope VI money for that.” For seere der ved, at HOPE VI er en føderal byudviklingsstrategi, der skal skabe byforandring ift. at nedbringe negative kriminalitetsstatistikker og afhjælpe en situation, hvor mange marginaliserede borgere er samlet på få isolerede steder, aktiverer denne dialog en større politisk diskussion. Andre seere vil måske i stedet opfatte dette som en slags teknisk jargon, der er med til at højne en fornemmelse af, at man får et realistisk indblik i den politiske virkelighed i Baltimore. Showrunneren på bl.a. The Wire, David Simon, har i denne sammenhæng udtalt, at behovet for at forklare ting meget udførligt kan gøre eksposition til en dræber for historiefortællinger og at tv-serier er nødt til at have en meget økonomisk måde at referere til virkeligheden. Ikke alt kan forklares i detaljer i ekspositorisk dialogsekvenser.

Tv-serier bruger også nogle gange flashbacks som påmindelser om tidligere sæsoners begivenheder, som ikke alle seere måske er i stand til at huske. Dette ses fx i Stranger Things' (2016-2025) femte sæson, hvor flashbacks minder seere om tidligere hændelser i serien, der er vigtige for at følge med i og forstå den sæsons handling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig