houthierne

Houthierne har siden november 2023 angrebet den internationale skibstrafik i området omkring Bab al-Mandab. De forklarer selv, at angrebene udføres for at støtte palæstinenserne i konflikten med Israel. De har også angrebet israelske byer som Eilat og Tel Aviv med droner og missiler. Disse angreb har givet houthierne et nyt regionalt og internationalt publikum.

De blev i januar 2024 udpeget af USA som en terrorgruppe. Fra den 15. marts til den 6. maj 2025 gennemførte USA og Storbritannien angreb i Yemen som reaktion på houthiernes angreb på skibstrafikken. Den 6. maj 2025 erklærede Donald Trump våbenhvile.

Zaiditerne kom til det nordlige Yemen i 800-tallet. De kaldes typisk "fem-imam-linjen", fordi de anser Zaid (død i 740), sønnesøn af Husayn ibn Ali, som den femte og sidste legitime imam.

Zaiditerne kom til at udgøre en regerende elite, også i den periode, hvor det nordlige Yemen nominelt var en del af Osmannerriget fra 1520 til 1636 og igen fra 1849 til 1918. Da Osmannerriget kollapsede, udråbte Imam Yahya, der havde hersket siden 1904, et Zaidi monarki, kaldet Mutawakkilite-kongeriget (på dansk Kongeriget Yemen), med sig selv som konge.

Houthierne brugte det politiske vakuum, der opstod i forbindelse med det arabiske forår i Yemen, til at øge deres politiske og militære indflydelse. Samtidig med at de deltog i den Nationale Dialog Konference (NDC) og derigennem øgede deres politiske indflydelse, nedkæmpede de militært deres modstandere i det nordlige Yemen, mens de gradvist nærmede sig hovedstaden.

Den 21. september 2014 tog houthierne kontrol med hovedstaden Sana’a i samarbejde med den tidligere præsident Saleh. Store dele af den yemenitiske hær var fortsat loyale overfor Saleh på trods af at han ikke længere var præsident. Houthierne fejrer nu denne dag som begyndelsen på den 2. republik, fremfor den 26. september, som markerer Yemens overgang til republikansk styre i 1962.

Den 21. januar 2015 tog houthierne kontrol med præsidentpaladset og satte transitionspræsidenten, Abd Rabbuh Mansur Hadi, i husarrest.

Hadi flygtede i februar 2015 til Aden, den tidligere hovedstad i Sydyemen, som han udråbte til midlertidig hovedstad. Houthierne fortsatte deres militære kampagne, men endte med at trække sig tilbage fra Aden efter den saudisk-ledede koalition intervenerede i marts 2015.

Mindst 150.000 menes at have mistet livet i direkte kamphandlinger.

Abd’ al-Malik al-Houthi er houthiernes leder. Mange i den inderste cirkel kommer fra Houthi-familien, har kæmpet med houthierne i de seks Sa’dah-krige eller har en personlig relation til Houthi-familien via ægteskaber.

Da houthierne tog kontrol med hovedstaden Sana'a, fik de også kontrol over ministerier og centrale statsinstitutioner. I konfliktens første fase integrerede houthierne en stor del af det eksisterende militære og administrative personel, og udpegede loyalister som tilsynsførende (mushrifin). Gradvist har houthierne taget fuld kontrol med de tidligere statsinstitutioner.

De har også oprettet en parallel regering ledet af en statsminister, der implementerer bevægelsens beslutninger. Abd' Malik al-Houthi fungerer som den øverste leder, selvom han ikke har en formel position i den houthi-kontrollerede stat.

Houthierne har udgivet en national vision for den yemenitiske stat, der retorisk understreger ønsket om en republikansk stat med fokus på lighed, social retfærdighed, økonomisk udvikling og retssikkerhed.

Der er begrænset ytringsfrihed i de houthi-kontrollerede dele af Yemen. Deres interne modstandere har anklaget houthierne for at være anti-demokratiske. De peger også på, at houthierne er i gang med en kulturel reform af Yemen, som de frygter vil bane vejen for en genoplivning af det historiske Zaydi-kongerige.

Det vurderes, at houthierne fik kontrol over 60-70 % af den yemenitiske stats militære kapaciteter igennem alliancen med Saleh og overtagelsen af Sana’a i 2014. Det inkluderer kampvogne, artilleri og luftværnsvåben. Houthierne tog også kontrol med Yemens luftvåben samt strategiske missil- og kystforsvarsstyrker.

Houthierne har efterfølgende udbygget deres militære kapaciteter og råder nu over små og mellemstore droner med rapporterede rækkevidder op til 2.000-2.500 km, inklusive drone-både og -ubåde. De har også udvidet deres arsenal med flere og mere langtrækkende ballistiske missiler. Houthiernes kampstyrke vurderes helt op til 350.000.

Houthierne har modtaget organisatorisk og militær støtte fra Iran for at styrke deres militære kapacitet. De indgår i den såkaldte Modstandsakse mod amerikansk indflydelse i Mellemøsten. De har blandt andet modtaget støtte fra Hizbollah, eksempelvis til produktion af medie- og propagandamateriale.

Derudover ses elementer af kulturel og religiøs inspiration fra tolv-imam-linjen af shiismen, som er udbredt i Iran. Selvom Iran har spillet en vigtig rolle i houthiernes udvikling siden 2014, lægger bevægelsen selv vægt på at have en uafhængig profil.

Houthierne trækker på zaidisme, men ser sig samtidig som en revolutionær bevægelse. I den sammenhæng trækker houthierne på forelæsninger og taler fra Hussain Badr al-Din al-Houthi. Disse blev optaget inden hans død i 2004.

Det har ført til konflikt med mere traditionelt indstillede zaidier, der mente, at al-Houthis lære afviger fra den oprindelige forståelse af zaydiyya-islam.

• Yemens historie
• Yemens historie efter 2011
• Irans historie fra 1978
• Palæstina
• Israels historie
• Mellemøsten
• islam
• Hizbollah
• Hassan Nasrallah
• Hamas
• terrorisme
• Modstandsaksen