Kolesterol er et fedtstof, der kan dannes i kroppen men som også indtages med kosten. I blodet findes kolesterol bundet til forskellige lipoproteiner, blandt andre VLDL, LDL og HDL. Mængden af LDL-kolesterol i blodet er den eneste type, der med sikkerhed har betydning for udvikling af åreforkalkning, som er fedt- og bindevævsaflejringer på indersiden af pulsårevæggen.
Et højt LDL-kolesterol kan føre til åreforkalkning, der øger risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen. Det anbefales, at raske voksnes LDL-kolesterol i blodet bør være under 3,0 mmol/l, men for personer med øget risiko for eller eksisterende åreforkalkning er grænserne endnu lavere, f.eks. ved diabetes: 2,6 mmol/l og eksisterende hjerte-kar-sygdom: 1,8 mmol/l.
En stor andel af den danske befolkning har en arvelig betinger forhøjelse af LDL-kolesterol i blodet, og anbefales medicinsk behandling, hvis der også er andre væsentlige risikofaktorer tilstede. Blodets LDL-kolesterol kan opdeles i flere undergrupper efter partiklernes størrelse, og det er især de små partikler, som fremmer åreforkalkningsprocessen, men de store partikler er mere neutrale. Kostens indhold af mættede fedtsyrer kan øge LDL-kolesterol i blodet, men da det især er de store partikler der øges, så peger flere forskere på, at det snarere er fiberfattige kulhydrater og sukker der bør begrænses, de de næringsstoffer især øger de små LDL-kolesterol partikler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.