kyndelmisse

I det ældre danske landbosamfund var opmærksomheden på, at man nu var nået halvejs i vinterhalvåret, en vigtig anledning til at tage bestik af sit tilbageværende forråd af dyrefoder og mad. Når de forskellige gårde havde gjort status, tog man det mad fra, man kunne undvære, og lod det indgå i store sammenskudsgilder, såkaldte kjørmes-gilder. Langt op i 1800-tallet fortsatte man både på landet og i byernes lavsgilder med at festligholde mærkedagen med god mad og drikke.

I Danmark blev kyndelmissedag afskaffet som helligdag med den store helligdagsreform i 1770, men flere kirker er fra 00’erne begyndt at kombinere de sekulære traditioner for sammenskudsgilde med kyndelmissegudstjenester. Nogle danske provinsbyer gennemfører desuden kyndelmisse-lysfester, hvorunder byrummet bl.a. præges af lysskulpturer og lasershows.

Den katolske kirke markerer kyndelmisse med lysprocessioner, og inden for flere kristne trosretninger er der er skik for, at man denne dag får velsignet sine lys i den lokale kirke.

Ligesom årets andre mærkedage har kyndelmisse i flere hundrede år været betragtet som en dag, hvorpå man kunne tage varsler om den nærmeste fremtid. Især vejrvarsler er forbundet med kyndelmisse. Man sagde fx, at der var lunt vejr på vej, hvis lærken hørtes på kyndelmissedag, eller at solskin på Kyndelmisse varslede frost og sne.

Man sagde også, at man kunne undgå rygsmerter, hvis man gemte lidt af julens fine hvedebrød og spiste det ved kyndelmisse.

• kyndelmisse – vejrvarsler
• helligdag
• forårsjævndøgn
• solhverv