Image
Sygdommen skyldes Leishmania-parasitter, som er encellede protozoer (flagellater).
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Leishmaniasis er en sygdom, der skyldes Leishmania-parasitter, som er encellede protozoer (flagellater). Infektionen overføres til mennesker af sandfluer fra forskellige dyr, bl.a. hunde, der er reservoir for parasitterne. Nogle arter rammer dog kun mennesker. Der findes mange arter af Leishmania-parasitter, og de kan give forskellige symptomer, fx fra hud, indre organer eller slimhinder.

Faktaboks

Etymologi

Sygdommen er opkaldt efter den britiske parasitolog, som opdagede årsagen til den: Sir William Boog Leishman (1865–1926).

Også kendt som
leishmaniose

Forekomst

Leishmaniasis forekommer både i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien og Sydeuropa.

I Danmark er der hvert år flere patienter, der er blevet smittet med kutan leishmaniasis under ophold i endemiske områder. Sjældnere importeres visceral og mukokutan leishmaniasis.

Symptomer ved leishmaniasis

Image
Ved kutan leishmaniasis opstår der sår i huden, der populært kaldes orientbyld.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Der er mange arter af Leishmania parasitter. Nogle arter giver sygdom i huden, hvor de giver et eller flere karakteristiske sår, hvilket kaldes kutan leishmaniasis eller orientbyld. Andre forårsager den alvorligste form for leishmaniasis, der kaldes visceral leishmaniasis eller kala-azar, som angriber indre organer, blandt andet lever, milt og knoglemarv. I Latinamerika findes der desuden arter, som kan give sygdom i både hud og slimhinder, der kaldes mukokutan leishmaniasis, og fører til alvorlig vansiring.

Diagnosen

Diagnosen stilles normalt ved, at man undersøger prøver (biopsier) fra hudlæsioner, knoglemarv eller andet materiale ved hjælp af mikroskopi eller polymerasekædereaktion (PCR). I nogle tilfælde kan der påvises antistoffer mod parasitterne i en blodprøve.

Behandling af leishmaniasis

De kutane former af sygdommen heler nogle af sig selv og giver dannelse af ar, men oftest er medicinsk behandling nødvendig. Patienter med mukokutane og viscerale former af sygdommen skal have medicinsk behandling med liposomalt amphotericin B, miltefosin eller andre lægemidler, men behandlingen kan være vanskelig, især hos patienter med svækket immunforsvar.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig