Lungeabsces er infektion i et afgrænset område i lungen, hvor vævet i området dør, og der dannes et hulrum, der indeholder pus.
Faktaboks
- Også kendt som
-
byld i lungen
Lungeabsces er infektion i et afgrænset område i lungen, hvor vævet i området dør, og der dannes et hulrum, der indeholder pus.
byld i lungen
Lungeabscesser kan opstå af flere årsager:
Lungeabscesser kan give vedvarende tegn på infektion, udmattelse, vægttab og feber. Nogle gange ses et mere akut sygdomsbillede med kulderystelser, høj feber og udtalt sygdomsfølelse.
Hoste, ofte med ildelugtende opspyt, er almindeligt. Bylden i lungerne skal tømmes via bronkierne og hostes op. Opspyttet kan også være blodigt (hæmoptyse). Enkelte vil have smerter i brystkassen.
Abscessen kan ses på et røntgenbillede af lungerne, men den kan være svær at skelne fra andre sygdomstilstande, fx svulster. Forskellen på en byld og en svulst, der begge ses som runde pletter på røntgen af brystkassen, er at bylden ofte har et område med luft, som ligger øverst i bylden og svulsten kan have luft i midten af pletten. Luften i bylden stammer fra åbningen til bronkietræet. Luftens placering i bylden skyldes, at luften lægger sig oven på pusset. Luften i svulsten er vævsdød og henfald inden i midten af svulsten. Midten af svulsten er længst væk fra blodårene og dermed ilten. Derfor dør vævet og giver plads til lidt luft.
Det er vigtigt at forsøge at identificere, hvilken mikroorganisme, der giver ophav til sygdommen, enten ved undersøgelse af opspyt og blod, eller ved undersøgelse af materiale, der hentes op fra lungerne ved hjælp af proceduren bronkoskopi.
Lungeabscesser behandles med antibiotika, ofte i høje doser og i længere tid end ved en ukompliceret lungebetændelse. Lungefysioterapi kan også være en del af behandlingen, men det har sjældent effekt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.