muciner

De primære funktioner af muciner er:

• Beskyttelse: Danner en fysisk og kemisk barriere mod mikroorganismer, toksiner og enzymer. Eksempelvis kan muciner binde og forhindre mikroorganismer i at hæfte sig til epitelcellerne.
• Smøring: Reducerer friktion på overflader som i spiserøret og tarmkanalen.
• Vært–mikrobiota-interaktion: Muciner fungerer som substrat for visse tarmbakterier og er med til at forme tarmens mikrobiota.

Muciner opdeles overordnet i to hovedtyper:

• Sekretoriske muciner: Disse muciner udskilles til slimlaget og findes især i luftveje, mave-tarm-kanalen, spyt, øjne og kønsorganer. De danner et geléagtigt lag, som beskytter overfladerne. Eksempler på denne type muciner er MUC2, MUC5AC, MUC5B og MUC6.
• Membranbundne muciner: Disse muciner er forankret i cellemembranen og fungerer både som en fysisk barriere og i cellesignalering. Eksempler på denne type muciner er MUC1, MUC3, MUC4, MUC12 og MUC17.

Mucinernes struktur og sammensætning kan ændres ved sygdomme som cystisk fibrose, inflammatoriske tarmsygdomme og visse former for kræft. Ved cystisk fibrose er det mucinholdige sekret særlig viskøst; det skyldes dog ikke abnorme muciner, men snarere forstyrrelser i saltbalancen.

• mucus
• epithel
• tarmens mikrobiota
• cystisk fibrose