Et onkogen er et kræftfremkaldende gen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet onkogen kommer af græsk onkos 'svulst', egentlig 'masse', og -gen

Gener er opskrifter for egenskaber i levende celler. I fosterlivet og tidlig barndom vokser cellerne hurtigt, men kontrolleret. Når vi er voksne, holdes celletallet normalt, balanceret af komplicerede kontrolsystemer. Gener, der gav hurtig vækst i fosterlivet, bliver hæmmet af væksthæmmende gener. Alle celler indeholder forstadiet til onkogener, og disse kaldes proto-onkogener. Hvis generne beskadiges af kræftfremkaldende stoffer, kan proto-onkogenerne blive til onkogener.

Onkogener er også fundet i virus. Der er talrige kendte onkogener, og nogle af dem er opskrifter for små receptorer, der sidder på cellens overflade, mens andre er opskrifter for vækstfaktorer. Der synes at være enighed om, at kræft har sammenhæng med aktivering af mindst to onkogener og reduktion eller tab af en eller flere væksthæmmere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig