Ostrogoterne var den gruppe af folk, der under ledelse af Theoderik den Store i 490'erne underlagde sig Italien.

Faktaboks

Etymologi

Ostrogoter betyder sandsynligvis 'den opgående sols gotere' eller slet og ret goterne fra øst. Gengives ofte med østgoter ud fra historieskriveren Jordanes' etymologiske forklaring. Det anvendtes første gang i samtidige romerske kilder i 390'erne.

Også kendt som

østgoter

Tidlige historie

Efter Attilas død i 453 frigjorde forskellige gotiske stammer sig gradvist fra hunnerne. En gruppe under ledelse af amal-slægten slog sig ned i Pannonien omkring søen Balaton i det nuværende Ungarn, hvor de under Valamer bekrigede og underlagde sig andre stammer i området, herunder skirerne, som Odoaker tilhørte. På grund af uro i Romerriget og mulighederne for at tjene på den brød goterne under anførsel af Theoderik den Store i 473 op fra Pannonien og drog mod riget. Theoderik havde tilbragt en del af sit liv i Konstantinopel som sikkerhed for udbetalinger til sin farbror Valamer, og var godt bekendt med forholdene i riget.

I Romerriget

Efter deres ankomst blev de hurtigt en del af magtspillet mellem de gotere, der allerede var i romerske tjeneste og deres konkurrenter isaurierne. Isaurierne havde hjulpet romerne med at forsvare sig mod hunnerne og en gotisk opstand, og havde etableret sig i Konstantinopel, hvor den første isaurier, Zenon, blev kejser i 474. Samme år brugte den nye regent de nytilkomne gotere som modvægt til goterne i Thrakien, som godt nok var foederati, men på den tid gjorde oprør. Det kom dog ikke til en afgørende konfrontation, og i stedet forsuredes forholdet til kejseren. Theoderik begav sig mod vest tværs over Balkan, hvor han plyndrede byer undervejs og indtog Epidamnos ved Adriaterhavet i 479.

Efter et længere forløb blev der i årene 482-483 indgået en ny aftale med kejseren, ifølge hvilken Theoderik blev kejserlig general og goterne flyttet til den østlige del af Balkan. Theoderik blev konsul for året 484, hvilket placerede ham i den absolutte top i riget. Han fik herefter anføreren for de konkurrerende gotere myrdet, og en del af dem gik over til ham. Allerede i 485 gjorde han oprør mod kejseren, og efter en række krigshandlinger og forhandlinger nåede Zenon og Theoderik til enighed om, at goterne skulle marchere mod Italien og genoprette det romerske herredømme dér.

Vejen mod vest

I Italien regerede Odoaker på egen hånd efter afsættelsen af Romulus Augustus, og han var ikke interesseret i et regimeskifte. Derfor fik han sandsynligvis andre folkeslag til at angribe Theoderik på vejen nord om Adriaterhavet. I hvert fald brugte Theoderik tid på at kæmpe mod gepider og sarmatere, før han første gang stødte sammen med og vandt over Odoakers hær i 489 i det nordøstlige Italien. Efter endnu en sejr ved Verona flygtede Odoaker til Ravenna.

Krigen fortsatte, indtil Odaker efter en blokade af Ravenna indgik en aftale med Theoderik om at dele magten. Ti dage efter Theoderiks indtog i Ravenna slog han selv Odoaker ihjel og tog magten.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig