Oximeter, iltmåler, der anvendes til måling af iltindhold i indåndingsluften eller i blodet. Blodets iltindhold måles enten i en blodprøve eller via huden med et pulsoximeter.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet oximeter kommer af oxy(gen) og -meter.
Iltindholdet i indåndingsluften kan med en iltanalysator løbende kontrolleres under anæstesi og ved respirator- og kuvøsebehandling. De almindelige iltanalysatorer bygger på elektrokemiske måleprincipper.
Blodets iltmætning, dvs. forholdet mellem iltet hæmoglobin og total hæmoglobin, måles vha. spektrofotometri, idet de enkelte hæmoglobinformer har forskellige lysabsorptionsegenskaber. Den normale iltmætning er 94-100 %.
Pulsoximetret er et måleudstyr, der måle blodets iltmætning gennem huden. Måleenheden anbringes som en klemme på en finger, på en øreflip e.l., hvor iltmætningen og pulsfrekvensen kan måles løbende. Pulsoximetri er normalt en pålidelig målemetode, men forudsætter, at der er en god blodtilførsel på målestedet. Pulsoximetri anvendes rutinemæssigt til fx som kontrol af patienters iltmætning under operation, intensiv behandling og transport, til undersøgelse og kontrol af patienter med lungesygdomme og søvnforstyrrelser samt som styringsredskab til målrettet iltbehandling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.