Image
Af /Journal of medical case reports.
Licens: CC BY 2.0

Polyarteritis nodosa er en undergruppe af blodårebetændelser (vaskulitter). Sygdommen er sjælden og karakteriseres ved betændelseslignende forandringer i væggene i små og mellemstore arterier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af poly-, græsk arthron ‘led’, -itis ‘betændelse’ og latin nodosus ‘knudret’
Også kendt som

periarteritis nodosa

Forekomst

Polyarteritis nodosa kan ses i alle aldre, men opstår hyppigst i aldersgruppen 40–60 år. Mænd rammes noget oftere end kvinder.

Årsager

Sygdommen skyldes, at immunsystemet af ukendte årsager bliver for aktivt og ved en fejl angriber kroppens eget væv (autoimmunitet). Vævsprøver (biopsi) fra angrebne blodårer viser reumatisk betændelse i blodårevæggene (vaskulitis) uden tegn på infektion. Sygdommen er i nogle tilfælde dog forbundet med hepatitis B. Svækkelse af blodårevæggene medfører relativt hyppigt udvikling af små udposninger på arterierne (aneurismer) dér, hvor sygdommen rammer.

Symptomer på polyarteritis nodosa

Den reumatiske betændelse mærkes i hele kroppen med udmattelse, nedsat appetit og vægttab. Nogle får feber.

Fordi sygdommen angriber blodårer, som forsyner forskellige organer, er symptomerne skiftende. I huden kan der opstå marmorlignende udslæt eller stærke smerter ved udvikling af vævsdød (nekrose). Ellers angribes nyrearterier ofte, hvilket kan medføre, at nyrefunktionen reduceres og blodtrykket stiger. Betændte arterier i mave- og tarmkanalen kan forårsage stærke mavesmerter. Hvis nerver angribes, kan man få reduceret følelse eller kraftnedsættelse. Mange får stærke muskelsmerter, ofte i begge lægge. Også hjertet og leveren kan påvirkes, og mænd kan opleve smerter i testiklerne.

Diagnostik

Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og undersøgelsesfund. I blodprøver påvises udsving i CRP og blodsænkningsreaktion (SR) som tegn på systemisk reumatisk betændelse. Der findes dog ingen specifikke blodprøver, der påviser sygdommen. Billeddiagnostik med CT- eller MR-arteriografi viser ofte fortykkede, betændte blodårevægge og små aneurismer. En vævsprøve giver den bedste diagnostiske hjælp.

Behandling af polyarteritis nodosa

Behandling med kortikosteroider og anden immundæmpende behandling anvendes til at lindre symptomer og påvirke sygdomsudviklingen. I den første sygdomsfase er relativt høje doser binyrebarkhormon nødvendige (induktionsbehandling). Derefter gives lavere doser med mildere medicin for at forhindre tilbagefald (vedligeholdsbehandling) i en periode.

Prognose

Der findes en undergruppe af sygdommen, som er begrænset til huden og som har en relativt god prognose. Tidligere var den systemiske form for polyarteritis nodosa ofte dødelig inden for få måneder. Med dagens lægemidler er dødeligt udfald sjældent. Efter at behandlingen er trappet ned og afsluttet, forekommer der tilbagefald sjældent.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig