semitter

Der er ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem sprog og etnicitet eller race. Alle semitiske sprog nedstammer fra et fælles grundsprog – dvs. de er forskellige videreudviklinger af noget, der engang blot har været varianter af ét sprog, som man i vidt omfang kan rekonstruere gennem sammenligning mellem de faktisk overleverede sprog.

De mennesker, der nu taler semitiske sprog, nedstammer imidlertid ikke alle sammen fra ét semitisk urfolk. Semitisktalende mennesker spredte sig fra det ursemitiske grundsprogs oprindelige område, enten i det nordøstlige Afrika eller i den vestlige del af Mellemøsten. Med sig havde forskellige grupper forskellige varianter af ursemitisk, som med tiden udviklede sig til de forskellige undergrene af semitisk og til de semitiske enkeltsprog.

De første semitisktalende gruppers etniske og racemæssige sammensætning kan ikke afgøres med sikkerhed, men med tiden blev semitiske sprog taget i brug af mennesker med mange forskellige baggrunde fra forskellige områder, hvor sprogene blev udbredt. Semitiske sprog som akkadisk, aramæisk og arabisk har i tidens løb haft enorm udbredelse og er blevet talt af mennesker med mange forskellige etniske baggrunde.

Betegnelsen semitter bruges i dag altså primært i sproghistorisk sammenhæng, men især tidligere er den også blevet brugt med etnisk eller racemæssig betydning. Specifikt er den blevet brugt om jøder, givetvis fordi de ”semitter”, man havde mest direkte kontakt til i den vesteuropæiske kontekst, hvor betegnelsen opstod, netop var jøder – uagtet at mange jøder i historiens løb slet ikke har været semitter i sproglig forstand, idet de har talt ikke-semitiske sprog, ofte i særlige jødiske varianter som jiddisch eller ladino/judesmo.

I betydningen 'jøde' er betegnelsen semit almindeligvis blevet anvendt i nedsættende sammenhæng, og i dag findes den med denne betydning primært i sammensætningerne antisemit og antisemitisme.

• semitiske sprog
• semitisme
• antisemitisme
• jafetiske sprog