Shoshonefolket levede oprindelig af jagt og indsamling. De østlige shoshone fik heste før år 1700; de orienterede sig mod prærien og havde bisonjagt som hovedernæring. De nordlige grupper omkring Columbia River drev både fiskeri og blandet jagt.
Da Lewis og Clark-ekspeditionen i 1805 nåede Stillehavet, fulgtes de med shoshone-kvinden Sacagawea, der fungerede som deres tolk.
I 1860'erne kæmpede nordlige shoshone ledt af høvdingen Pocatello mod de ankommende kolonister i Idaho. I 1863 indsatte den amerikanske stat hæren mod shoshone, hvilket kulminerede i massakren ved Bear River, hvor militæret dræbte mellem 250 og 500 shoshoner – mænd, kvinder og børn; en af de største massakrer på oprindelige folk i USA. Fra 1864 kæmpede nordlige og vestlig shoshone sammen med beslægtede stammer mod den amerikanske hær i Snake-krigen (1864-68) og Bannock-krigen (1878). I 1863 indgik østlige shoshone under høvdingen Washakie til gengæld en alliance med den amerikanske føderation, hvilket førte til oprettelsen af Wind River Indian Reservation, der i dag er hjem for stammerne østlige shoshone og arapaho.
Nordlige shoshone havde et nært forhold til nordlige paiute, som taler et nærtbeslægtet sprog. To vigtige høvdinger for paiute-folket, Truckee og Winnemucca, var oprindelig shoshoner, men giftede sig ind i nordlige paiute-folket. De var henholdsvis farfar og far til forfatteren, aktivisten og underviseren Sarah Winnemucca (1844-1891), som dog nedtonede sin tilknytning til shoshone-folket, der på hendes tid ansås for krigeriske.
Et særligt indblik i shoshone-kulturen i dens overgangsfase fra den traditionelle til den moderne kultur findes gennem de fotografier, som den danske fotograf Benedicte Wrensted tog i sit atelier i Pocatello i Idaho mellem 1895 og 1912.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.