celleprøve

Celleprøver kan inddeles i exfoliative og aspirerede celleprøver.

Celleprøver har den store fordel at de ofte er nemme at opnå uden de store ulemper eller risici for patienterne.

Grunden til at man ikke altid anvender finnålsaspirater frem for de mere tykke histologiske biopsier er at informationsmængden er betydeligt mindre ved finnålsaspiraterne. Den vurdering man kan lave af en celleprøve, bygger udelukkende på hvordan de enkelte celler ser ud, eventuelt cellernes indbyrdes lejring når de ligger i mindre grupper, og den baggrund der findes omkring cellerne (fx om der er meget blod, nekrose eller inflammatoriske celler). Man kan ikke vurdere hvordan vævet er bygget op (arkitekturen, histologien), eller hvordan tumorcellerne ligger i fht de normale celler, på samme måde som man kan det i en histologisk vævsprøve. Det er også vanskeligt at lave yderligere undersøgelser af prøven med fx immunhistokemi og andre specialfarvninger.

Forstadier til kræft viser sig ved, at nogle af cellerne har kraftigere farvet og forstørret cellekerne med uregelmæssigt omrids. For at celleforandringer kan blive opsporet, inden de har udviklet sig til kræft, tilbydes kvinder mellem 23 og 65 år at få foretaget celleprøve fra livmoderhalsen med tre til fem års mellemrum. Kvinder med forstadier til livmoderhalskræft får tilbudt fjernelse af forandringerne ved keglesnit, laser- eller frysebehandling, således at livmoderen kan bevares. Hyppigheden af livmoderhalskræft har været aftagende, siden disse forebyggende undersøgelser blev indført i 1970'erne.