Smerte er en sanse oplevelse, som er forbundet med ubehag. Smerteoplevelsen svarer til det der ses, hvis kroppen bliver beskadiget, men smerter kan også forekomme uden tegn på synlig vævsskade. Smerteoplevelsen er således kompleks i sin natur og påvirkelig af både ydre og indre forhold.
dolor (ordet kommer af latin)
Den internationale smerteorganisation The international Association for the Study of Pain (IASP) definerer smerte som: "En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller hvad der opfattes som aktuel eller mulig vævsskade.” Denne definition af smerte fra 2020 indebærer, at smerten ikke blot er en ren sensorisk oplevelse, men også har en emotionel komponent med frygt, ubehag, angst som ledsagefænomener. Smerteoplevelsen har yderligere et kognitivt element, hvor det enkelte menneske på basis af tidligere erfaringer, genetisk konstitution sociale og kulturelle forhold kan forholde sig til smerten og tage forholdsregler f.eks. undgå smerten næste gang en ny truende vævsskade lurer.
Smertens komplekse karakter med flere dimensioner forklarer, at smerteoplevelsen kan variere ikke blot fra person til person, men også fra en situation til en anden hos den samme person. Smerteoplevelsens subjektive og private karakter gør at smerte ikke umiddelbart kan gøres til genstand for objektiv måling f.eks. i en blodprøve, scanning eller lignende. Men forskning har vist at der nu er metoder der kan afspejle de forskellige dimensioner af smerteoplevelsen. Dermed kan man komme nærmere til at forstå smertens natur og afgrænse forskellige smerteoplevelser fra hinanden.
Forskellige typer for inddeling af smerter. I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt at skelne på baggrund af tidsmæssig udvikling (akut eller kronisk). I nogle tilfælde kan det der være en grund til at vide hvilke dele af kroppen hvor smerten er lokaliseret. I andre tilfælde ønsker man at vide hvilken mekanisme, der ligger til grund for smerten (nociceptiv, nerveskade eller neuroplastisk).
smerter kan inddeles på forskellig vis. Den klassiske og traditionelle inddeling skelner mellem akut og kronisk smerte.
Den akutte smerte er et varsel om truende vævsskade og er livsnødvendig for individets overlevelse. Kroppen sættes i alarmberedskab så man på engang kan både forsvare sig mod yderligere vævsskade men også ved at løbe væk fra skadevolderen. Den akutte smerte er derfor ledsaget af en række fysiologiske forandringer i form af bl.a.
De fysiologiske ændringer tjener til at beskytte individet mod yderligere skade og fremme heling. Så snart vævsskaden klinger af begynder også smerten at mindskes og den vil i langt de fleste tilfælde høre op når vævsskaden er helet.
Den kroniske smerte varer ved på trods af ophelet vævsskade. Sædvanligvis opfattes kronisk smerte, som smerte der fortsætter i mere end 3-6 måneder efter en akut vævsskade. I visse tilfælde er det ikke muligt at fastslå en tidligre forudgående akut vævsskade. De kroniske smerter kan være lokaliseret alle steder i kroppen: arme, ben, hoved, krop og indvolde. De kroniske smerter tjener ikke umiddelbart noget formål. Undertiden tilstøder der til særligt langvarige eller vedvarende smerter andre symptomer af psykologisk art med psykisk ændringer i form af tristhed, grænsende til egentlig depression. Der optræder almen træthed, kognitive ændringer med hukommelses- og koncentrations-vanskelighed og som følge heraf evt. også sociale komplikationer med tabt arbejdsfortjeneste, førtidspension og tab af familiære og andre sociale relationer m.m.
Smerte kan også inddeles på anden vis eksempelvis efter årsag til smerten, om smerten er af malign eller non-malign oprindelse, hvilken legemsdel der er smertefuld, om det drejer sig om smerte hos børn eller voksne etc. (se figur)
Nyere smerteforskning søger at inddele smerte på basis af de mekanismer dvs. de fysiologiske ændringer, der ses i nervesystemet ved smerter. Ifølge de nyeste modeller tales der om tre forskellige fysiologiske typer af smerte.
Nociceptive smerter er smerter der opstår ved pludselig vævsskade i hud, knogler muskler, indvolde, men ikke lunge eller hjernevæv. Ved vævsskade frisættes i det beskadigede område en række kemiske substanser, der aktiverer receptorer på nervefibre de såkaldte nociceptorer. De kemiske signalstoffer har karakter af en "inflammatorisk suppe" der hver især bidrager til at aktivere nociceptorerne. Derfor omtales den nociceptive smerte ofte også som inflammatorisk smerte. Nociceptorerne inddeles efter hvilke vævsskadelige stimuli der er tale om (varme, kulde, tryk, stræk eller kemiske stimuli). Kanaler og andre receptorer i nociceptorernes membraner omdanner stimulationen til elektriske signaler, der transmitteres videre til rygmarvens baghorn og derfra videre til forskellige hjerne områder. Ved nociceptive smerter er det normale sensoriske transmissionssystem intakt. Så længe den akutte inflammation i hud eller muskler står på sker der en forstærkning af de elektriske signaler der sendes videre i nervesystemet. Man taler om sensibilisering af noceptorerne. Sensibiliseringen betyder at yderligere stimulation af det beskadigede område fører til mere intens og udbredt smerte.
Neuropatiske smerter, også kaldet nervesmerter, opstår som følge af skade eller sygdom i det perifere nervesystem (enkelte eller flere nerver, nerverødder) eller centrale nervesystem (rygmarv, hjerne). Efter nerveskader vil ca. 5-10% får smerter og hos nogle er der tale om svære smerter. Ved beskadigelse af det normale signalerede sensoriske nerve system mistes følsomheden for berøring stik, kulde eller varme i det område som den pågældende nerve, rygmarvsdel eller hjernedel forsyner eller modtager information fra. Som følge af nerve-rygmarvs- eller hjerne skaden optræder der plastiske ændringer i nervesystem, hvor abnorm aktivitet fra overskårne nerveender eller i nerveceller nu giver anledning til smerter. Karakteristisk for de neuropatiske smerter er således forekomst af både smerter og samtidig tab af følsomhed i det samme legemsområde der er ramt af nerveskaden.
Den nociplastiske smerte er en kronisk eller længerevarende smerte som skyldes ændret aktiveringsmønster i nervesystemet. Der er hverken tale om aktuel eller truende vævsskade eller tegn på læsion eller sygdomme i det signalerende nervesystem. Alligevel er der en vedvarende og øget aktivitet i det nociceptive system perifert og centralt. Det formodes at på grund af plastiske ændringer i nervesystemet er der opstået en hypersensitivitet i nervesystemet som forklarer at der en øget respons på normale smertestimuli men også at der er spontan aktivitet uden at der er noget aktivt smertestimulus. Nociplastiske smerter er identiske med det der tidligere blev kaldt hypersensitivitets smerter. Eksempler på nociplastiske smerter er fibromyalgi, whiplash syndrom kroniske spændingshovedpine og andre mere generaliserede smertetilstande.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.