sovjetter

Betegnelsen stammer oprindeligt fra de arbejder-, bonde- og soldaterråd, der opstod under revolutionen i 1905 i Rusland. Politisk deltagelse var forbeholdt de få i Det Russiske Imperium, så arbejdere, bønder og soldater organiserede sig i sovjetter for derigennem at stå stærkere og blive hørt.

Under Februarrevolutionen I 1917 dannedes der på ny talrige sovjetter i Rusland, ikke mindst i hovedstaden Sankt Petersborg, da kaldet Petrograd. Petrogradsovjetten opnåede så stor indflydelse blandt soldaterne, at den reelt kunne udfordre den nye Provisoriske Regerings lovgivning, hvorfor der ofte tales om ”dobbeltmagt” i denne periode.

Det var i Petrogradsovjetten og i opposition til Den Provisoriske Regering, at Vladimir Lenin og hans parti, bolsjevikkerne, lykkedes med at mobilisere en stor opbakning i løbet af året 1917. Da bolsjevikkerne tog magten i Oktoberrevolution var det officielt i sovjettens navn og ikke partiets. Dette skulle give det indtryk, at magtovertagelsen var sket med hele proletariatets opbakning. De fleste andre politiske partier forlod dog Petrogradsovjetten i protest mod bolsjevikkernes handlinger.

Med Petrogradsovjetten som drivende kraft, og parolerne om det nye "proletariatets diktatur", skabte bolsjevikkerne en sovjetrepublik i Rusland med et hierarki af lokale og regionale sovjetter med Den Alrussiske Sovjetkongres og dens Centrale Eksekutivkomité øverst. Gennem Den Russiske Borgerkrig lykkedes det bolsjevikkerne at erobre store dele af det tidligere Russiske Imperium og etablere flere sovjetrepublikker. I december 1923 dannedes Sovjetunionen som en sammenslutning af suveræne sovjetrepublikker.

Selvom sovjetterne altså formelt udgjorde kernen i det nye politiske system, mistede de dog i løbet af 1920'erne mere og mere indflydelse til fordel for Kommunistpartiet. Landets ledelse lå nu ikke længere hos Folkekommissærernes Råd, dvs. regeringen, men var koncentreret i partiets Politbureau, hvor Josef Stalin efterhånden dominerede totalt.

I 1936 blev Sovjetkongressen og dens Eksekutivkomité erstattet af en Øverste Sovjet, der dog heller ikke havde nogen nævneværdig indflydelse på lovgivningen. Med Mikhail Gorbatjovs reformer i anden halvdel af 1980'erne fik systemet af statslige sovjetter og især Den Øverste Sovjet en ny og langt mere central placering. Reformerne udløste imidlertid også de kræfter, som få år senere fik hele sovjetsystemet til at bryde sammen.

• Ruslands historie, 1917-1945
• Ruslands historie, 1945-1991
• Den Russiske Revolution
• Sovjetunionens Kommunistiske Pari