trappistøl

Trappistbevægelsen blev grundlagt med reformer af abbed Armand Jean le Bouthillier de Rancé i 1664 og har sit navn efter La Trappe Klosteret i Normandieti Frankrig. Trappistklostrene er medlemmer af "International Trappist Association", som er en nonprofitorganisation, hvis overskud gives til godgørende formål. Produktionen finder sted indenfor murene eller i nærheden af de pågældende klostre og altid overvåget af trappistmunkene.

Der er pr. 2025 følgende 11 klostre, der brygger trappistøl:

• La Trappe, Vor Frue af Koningshoeven Kloster, Tilburg, Holland, har brygget øl siden 1884.
• Chimay, Scourmont Kloster, Belgien, har brygget øl siden 1863.
• Rochefort, Vor Frue af Saint-Remy Kloster, Rochefort, Belgien, har skriftlige beretninger om ølbrygning så tidligt som 1595, men den nuværende produktion startede i 1899.
• Westmalle, Vor Frue af det Hellige Hjerte Kloster, Westmalle, Belgien, har brygget øl siden 1836.
• Westvleteren, Sint-Sixtus Kloster, Westvleteren, Belgien, har brygget øl siden 1838.
• Zundert, Maria Toevlucht Kloster, Zundert, Holland, har brygget øl siden 2013.
• Mont des Cats, Mont des Cats Kloster, Flandern, Frankrig, har brygget øl i perioden 1848-1907 og deres nuværende øl er brygget siden 2011.
• Cardeña, St. Peter af Cardeña Kloster, Burgos, Spanien, blev cistercienserkloster i 1948.
• Mount Saint Bernard, Mount Saint Bernard Kloster, Leicestershire, England, har brygget øl siden 2018.
• Orval, Orval Kloster, Orval, Belgien, har brygget øl siden 1931.
• Tre Fontane, Tre Fontane Kloster, Rom, Italien, har brygget øl siden 2015 med eukalyptusaroma.

Selvom trappistklostrene er mest kendt for øl, er der også nogle af disse klostre, der producerer andre føde- og drikkevarer som f.eks. brød, ost, vin, honning, chokolade og olivenolie.

Fælles karaktertræk for trappistøl er, at de overgærede med en høj forgæringsgrad, som giver en rimelig høj alkoholprocent. De fleste trappistøl er desuden eftergæret på flasken, hvilket giver et relativt højt indhold af kulsyre. Aromaen hidrører fortrinsvis fra gæringen.

Trappistbryggerierne bruger betegnelserne Enkel, Dubbel, Tripel og Quadrupel. De refererer historisk til mængden af malt, hvor f.eks. tripel indikerer, at man har brugt tre gange så meget malt. For nutidens øltyper holder det dog ikke. Enkel blev oprindelig brygget til at blive drukket af munkene selv. Farven er lys til gylden, alkoholindholdet er 4,8 – 6,0 % vol., fylden er medium, bitterheden er medium til medium-høj og aromaen præges af frugt, krydderier, humle og fenol. Dubbel er en mørk brun øl med et alkoholindhold på 6,3 – 7,6 % vol., lav til medium fylde, medium-lav til medium bitterhed og en aroma præget af mørk frugt, karamel, nelliker og fenol. Tripel har en lys til gylden farve, et alkoholindhold på 7,1 – 10,1 % vol., medium fylde, medium til medium-høj bitterhed og en kompleks mild krydret aroma præget af frugt. Quadrupel er ravfarvet til mørk brun, har et alkoholindhold på 10,0 – 14,2 % vol., en fyldig cremet mundfornemmelse, lav til medium-lav bitterhed og en kompleks aroma af malt, frugt, karamel og alkohol.

Der findes en række øl, som betegner sig som klosterøl, men som ikke er trappistøl. Eksempler på disse er Leffe, Grimbergen og St. Bernardus. De fleste klosterøl brygges slet ikke på klostre, men på store moderne bryggerier.

• øl
• belgisk øl
• trappister

• International Trappist Association