ungdomsoprøret

Et par omfavner hinanden ved en Rolling Stones-koncert i Hyde Park, London, 1969.

Koncert i Hyde Park

Af Alan Messer/Shutterstock.

Licens: Begrænset anvendelse

Ungdomsoprøret var en antiautoritær og utopisk strømning og subkultur i USA og Vesteuropa i cirka 1965-1975. Økonomisk vækst i de vestlige samfund efter 1945 udvidede den enkeltes råderum, og de nye generationer ønskede mere personlig frihed og afskaffelse af familiær og patriarkalsk kontrol. Derudover begyndte et opgør med efterkrigstidens ideologier og politiske strukturer: De vestlige, kapitalistiske lande skulle nedbryde den kolde krigs politiske og sociale grænser og standse udbytningen af den tredje verden og naturen

Ungdomsoprørets rødder og tidlige udtryk

Omkring 30 medlemmer af Cleveland Committee to End the War in Vietnam demonstrerer før en tale af vicepræsident Hubert H. Humphrey d. 8. februar 1965.

Antikrigsprotest

Af Julian C. Wilson/Associated Press.

Licens: Begrænset anvendelse

Ungdomsoprøret havde rødder i beatnikkerne med vægt på antiborgerlighed, personlig frigørelse, livsnydelse, psykedeliske stoffer, antiforbrugerisme, antimilitarisme, verdensfred, musik og eksistentiel, ofte østligt inspireret filosofi.

Borgerrettighedsbevægelsen og bevægelsen mod atomoprustning

I USA tog ungdomsoprøret først form i Borgerrettighedsbevægelsen mod racediskrimination i Sydstaterne, og i Europa var bevægelsen imod atomoprustning forløber for oprøret. Begge steder var folke- og protestsange populære udtryk.

Ungdomskultur og politisk engagement

Jimi Hendrix spiller på Woodstock-festivalen, 18. august 1969.

Jimi Hendrix

Af Mediapunch/Peter Tarnoff/Shutterstock.

Licens: Begrænset anvendelse

Fra midt i 1960'erne opstod i USA og Europa en ungdomskultur omkring den elektriske rockmusik, hash, LSD, spraglet tøj, langt hår for mændene samt et kollektivt samliv uden for samfundets gængse normer og mål. Den nye musik spredte budskabet "Make love, not war", og hippierne i San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter blev med deres frie, kollektive liv, anarkistiske politik og psykedeliske kunst forbilleder for en hel generation i den vestlige verden.

The Beatles' LP Sergeant Pepper markerede i sommeren 1967 højdepunktet for de glade "love-in"-dage. Herefter antog ungdomsoprøret en mere politisk karakter med stor vægt på protester mod Vietnamkrigen. Under Majrevolten i Frankrig i 1968 besatte studenter universiteterne under mottoet "Fantasien til magten". I København gjorde de psykologistuderende ligeså.

Protester mod Vietnamkrigen

I efteråret 1968 forsamledes ungdomsoprørere fra hele USA i Chicago i anledning af Demokraternes partikonvent for at protestere mod Vietnamkrigen, hvilket førte til nærmest borgerkrigslignende tilstande.

Woodstock, Thylejren og demonstrationer

I 1969 mødtes cirka en halv million unge til en musikfestival i Woodstock nord for New York, og i 1970 afholdtes Thylejren ved Frøstrup, hvor cirka 25.000 unge deltagere og 100.000 nysgerrige gæster nød nøgensolbadning, hash og fællesmøder. I september samme år holdt Verdensbanken møde i København, hvor politi og demonstranter tørnede sammen i voldsomme slagsmål.

Kollektiver og nye bevægelser

Ungdomsoprøret skabte overalt sine egne fællesskaber, præget af storfamilier i kollektiver. I Amsterdam, Berlin og København bemægtigede slumstormere sig kondemnerede lejligheder og skabte hele bydele domineret af disse, og i landområder oprettede man produktionskollektiver på gamle gårde. Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn blev på den måde til fristaden Christiania i 1970. Efter 1970 opstod nye kvinde- og miljøbevægelser, mens den øvrige del af ungdomsoprøret efterhånden udartede til ufolkelig studentermarxisme.

Ungdomsoprørets betydning

Ungdomsoprøret var et kulturelt vendepunkt, som introducerede nye eller glemte kulturelle idéer såsom meditation, vegetarisme, folkemedicin, økologi, fri sex og en utopisk-kommunistisk levevis. Ungdomsoprøret nedbrød gamle autoritetsformer og skabte i sit kølvand mere personlig frihed.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Frankrig efter 1945

Jørn Boisen

lektor, ph.d., Københavns Universitet