Tillykke med nytåret

Årets sidste dag. På kanten til en ny begyndelse. Endnu et år er gået og så er det helt naturligt at tænke lidt tilbage på det der sket siden sidste nytår. Jeg har da også siddet og kigget lidt tilbage og det der umiddelbart falder mig ind er at der særligt er to små størrelser der i den grad har fyldt.

Januar


Februar

Marts


April


Maj


Juni


Juli


August


September


Oktober


November


December


Det som kom til at fylde for mig på denne årets sidste dag var, at sidste års sidste dag blev kusine Claras første. Et år er allerede gået og det skulle selvfølgelig fejres og blev det behørig vis i dag.



Efter en dejlig dag nåede vi lige hjem i tide til Dronningens tale. Ingrid så hende på nærmeste hold og dansede til Kong Christian bagefter. Carl fjollede og var vist stadig lidt høj af dagens festivitas. Vi nåede at se lidt raketter og sige næææ og neeej inden det var sengetid. Mao går hvileløs rundt og brokker sig højlydt over at han ikke kan få lov at komme ud. Han ved ikke at han ikke har lyst. Jeg har spist sushi og kransekage og lige om lidt går jeg i seng. Hvis jeg er heldig når jeg at falde i søvn inden raket-infernoet går løs.

Her til sidst vil jeg sige dig tak fordi du vælger at læse med her og lade mig være en del af dit liv på den måde. Jeg ønsker dig alt det bedste for det nye år.

Av mit moderhjerte

Vi nyder i den grad vores juleferie. Børnene i særdeleshed. Det er som om de har taget et spring af dimensioner. Deres udvikling og sprog er eksploderet hen over julen. De er begyndt at sove længe om morgenen ... I dag sov Carl til 7.30!!! Dog ikke i et stræk, men alligevel. Det husker jeg ikke at jeg nogen sinde har oplevet før. Det betød så også at jeg ikke kunne få ham puttet i barnevognen før 13.30. Det var godt nok en underlig oplevelse. Ham som plejer at stå og trippe ved døren allerede klokken 11. Ikke i dag. Han er trallende og endnu mere smilende end ellers. Ingrid læser højt for sig selv og småsynger dagen lang. De bekriger stadig hinanden, men det er som om de er blevet bedre til at løse de indbyrdes konflikter. Tror denne ferie har gjort os godt på rigtig mange måder.

Fordi Carl sov så sent i dag fik jeg først taget et lille hvil på sofaen sent. Jeg faldt i søvn og vågnede med et sæt. Føj en slem fornemmelse. Jeg havde ikke hørt børnene men røg direkte ud til barnevognene da jeg vågnede og fandt to grædende børn. Carl havde tydeligvis været vågen og grædt et godt stykke tid, for han var kravlet helt ud af voksiposen og ud af sine sokker!!! Hun var så ulykkelig og der sad han så i bare fødder – i frostvejr. Der var nok lige en der fik hevet sine børn hurtigt ud af barnevognene og ind i varmen og holdt, kysset og krammet en hel del ekstra end ellers. Av, det gjorde sgu ondt i hjertet. Følelsen af forladthed er nok noget af det værste i hele verden og den er der ingen grund til at de får at føle mere end højst nødvendigt.

Fra alle os til alle jer

McTubbies
ønsker
glædelig jul
og et
fortryllende
nytår!

24 · Så blev det jul

Så sidder jeg her i stilhed efter storm. Det har været en dejlig dag med fuld fart på. Jeg er stadig en smule forpustet. Mit lille projekt julekalender er nået til vejs ende. Det har været hyggeligt, men har ikke rykket mig meget i forhold til den der julestemning. Den kom ikke rigtig. Men det er faktisk helt ok. Tror måske jeg er vokset fra den, eller også har jeg bare givet den videre til mine børn. Jeg håber og tror på det sidste, for de har da virkelig fortjent den og har i sandhed nydt dagen i dag. Selv Elisabeth er jeg sikker på har nydt dagen. I hvert fald besøget af sine to søskende, for det var et hjertevarmene et i en grad så det var lige før sneen smeltede.

23 · Lillejuleaften

Jeg har allerede fået årets bedste julegave.

22 · På toppen

Nå ja, den 22 fik måske lige et par ekstra billeder, men sådan kan det gå på sådan en årets korteste dag, som fuld af 'solskin ombord ... måneskin om natten ...' har virket længere og lysere end de fleste dage omkring denne tid. Men den har altså også været fuld af lys på rigtig mange måder. Ude som inde. Dag som nat.

Det var dagen hvor vi fik nydt den smukke vintersol, lysene på juletræet og endnu flere lys og nisser i storcenteret, startet pyntningen af juletræet – der kommer mere i morgen – og alt det kunne næsten ikke have passet bedre til en fejring af vintersolhverv.

Det med englen i toppen af juletræet var Carls påhit. Om jeg fatter hvor han lige fik den idé fra, men det gjorde han. 'Deroppe' sagde han, så den kom derop og fik sin plads på toppen. Nu nænner jeg ikke at skifte den ud med den rigtige stjerne. Det her er på en eller anden måde bare meget sødere. Et juletræ skal afspejle dem der har pyntet det. Så sådan fik topenglen sin plads på årets juletræ. Jeg vidste at det ville blive det smukkeste juletræ!

22 · Nisser i snesevis

22 · Snesjov med Grammy

Juhuu, sne og solskin! Grammy landede i går. Lige ned i dette smukke vinterlandskab.

22 · Fuldmånemorgen

21 · En 4-årigs jul

Hos os ser en 4-årigs jul sådan her ud. Ikke lige sådan jeg havde forestillet mig min jul med min ældste datter skulle have set ud ... Men sådan blev det. Og selvom vi virkelig hygger – Elisabeth og jeg – ja så er det nærmest forræderisk at skulle sidde der i sneen og julehygge. Det var jo ikke sådan det skulle have været.

I dag fik jeg endelig fundet Elisabeths julekasse frem. Hun har sin egen helt private. En som for mig betyder noget helt særligt. Jeg elsker når vi pynter og leger lidt med englene. Lige der i kulden og sneen er hun særligt nærværrende. Lige der under det store fyrretræ. Det sted som er hendes og hvor jeg føler mig så godt hjemme.

Jeg undrer mig til stadighed og føler stadig at det er helt ubegribeligt at julen i år ikke bliver den jul fyldt med alt hvad der hører til en 4-årigs jul som jeg havde forestillet mig. Jeg tror aldrig helt jeg kommer til sådan rigtig at forstå det.

20 · Så kom der fod på

Gid det var så vel med alle de sidste forberedelser også.

19 · Må jeg præsentere

Årets smukkeste juletræ. Vi fik et af de elskelige. Vi er glade. Det er lige som det skal være.

Fra mig til dig

Dejen blev rørt i går og sat på plader i dag. De plejer at være gode og denne gang var ingen undtagelse. Opskriften er fra en veninde og så god at jeg har lyst til at dele. De er drøn nemme, har plads til improvition og det bedste af det hele ... de skal ikke æltes! Det er en af de der klistre-deje som kun skal røres og så ellers i køleskabet natten over og bages næste morgen. Lige til at gå til. Prøv selv! Her kommer opskriften:

Katjas koldhævede økoboller (24 stk.)

30 g gær
1,2 l koldt vand
900 g hvedemel
300 g grovvalsede havregryn
300 g groft mel/grahamsmel
2-3 spsk salt
2 tsk sukker eller honning
Saft af en citron
Evt. revne gulerødder, squash, sesamfrø, solsikkekerner eller andet godt …

Jeg følger ikke opskriften helt, fx burger jeg jeg også durum som en del af de 900 g hvedemel.

Rør gæren ud i vandet. Rør de øvrige ingrdienser i. Dejen er blød, så du behøver ikke at have fingrene i den. Tildæk dejen med husholdningsfilm og stil den I køleskabet natten over (mindst 8 timer). Tænd for ovnen på 210 grader (190 grader hvis det er varmluft). Sæt dejen i boller med en gaffel og en ske på en plade med bagepapir og lad dem stå til ovnen er varm – 25 min. Bag i ca. 25 min.

Citron- eller appelsinsaft forbedrer melets hæveevne. Grovvalsede havregryn er med til at øge fiberindholdet i bollerne, uden at de kommer til at virke tunge. Læs meget mere om økologisk mel her.

Blandede bolsjer på en søndag

Det er ufatteligt hvad man kan nå på sådan en søndag når man står tidligt op. Vi har både produceret tegninger, til- og fra-kort, bagt boller, været ude at kælke på den store kælkebakke nede i skoven, set Sebastians jul og en hel masse mere eller minder interessant morgenfjernsyn, lagt puslespil, danset lidt og ja .. alt muligt andet som man gør når man er halvandet år. Det er meget. Der er fart på og her sidder jeg og 'spilder' tiden ved at fortælle om det, istedet for at tage en lur som min børn. Det gør jeg nok om lidt, for jeg føler mig ærlig talt lettere brugt.

I eftermiddag skal vi købe juletræ og så må vi se om der kun er de elskelige tilbage. Hvad end det bliver, så er jeg sikker på at vi kommer til at elske det fordi det bliver vores. Og så bliver det helt uden tvivl det smukkest pyntede nogen sinde. Tilmed kommer der rigtig levende lys på. Det var jeg ellers bange for at vi måtte undvære i år, for ikke om jeg har kunne finde sådan nogen helt almindelige lyseholdere nogen steder! Enten var de fra Trip trap eller Georg Jensen og så kostede de en formue. Jeg ville bare gerne have sådan nogen helt almindelige gammeldags nogen, men det er åbenbart ikke lige sådan til at finde. Til sidst fik jeg den geniale idé at gå i genbrugsbiksen og sørme om de ikke lige havde nogen stykker liggende ude bagved som de havde glemt at få ind i butikken. Der var både nogen af de grønne med kuglen, og de helt gammeldags glemmeholdere og så nogen med nogen julepynt i bunden. Jeg tog dem alle sammen. Nu glæder jeg lige pludselig til at få pyntet træet. Det bliver en omgang blandende bolsjer og det passer mig fint.

PS: Der ligger et par julekalenderbilleder og venter, men det bliver nok ikke før i aften jeg får opdateret dem.

18 · Julekalenderbagning

Jeg plejer altid at se julekalender. Har fulgt de fleste troligt hvert år. Men ikke i år. Jeg har hverken tid, lyst eller overskud. De interesserer mig slet ikke. Undtaget EN. Sebastians Jul. Den er god! Mine børn elsker den og det samme gør jeg. Den er kort, nem at forstå, der sker ikke for meget, den handler om et nyt dyr hver dag og så skal han altid lave en eller anden spændende ting – gerne noget med mad – og så er den fuld af gentagelser. Se det er noget mine børn kan forstå.

I dag bagte han brød og det kunne næsten have passet bedre, for det gjorde vi også! Eller det vil sige, vi rørte dej. Hele to hjælpenisser havde jeg med i køkkenet. Der var en del dej udenfor skålen da vi har færdige, men langt det meste forblev heldigvis hvor det skulle. I morgen bager vi og jeg er ret sikker på at mine to hjælpenisser endnu en gang vil stå klar ved dejtruget når dejen skal fordeles på plader.

17 · Julemanden bor i vuggestuen

Det tror Ingrid og Carl i hvert fald. I dag var der julefrokost i vuggestuen for alle børnene. De havde deres fineste tøj på og nogen endda nissehuer ...

16 · Julestress

Jeg var lige ved at blive inficeret, men det nægtede jeg altså, så jeg tog lige en aften på sofaen og fik klarsynet tilbage igen. Derfor intet billede i dag.

15 · Fortryllende isblomster

Igen denne morgen svingede jeg, som en anden snedronning, min tryllestav og fjernede, så let som med et trylleslag, alle isblomsterne fra ruderne på den nye kane! Den gamle havde is både udvendig og indvendig, så det tog ofte en fimbulsvinter af tid at fjerne is og krævede op til flere stop undervejs til vuggestuen for at genskrabe. Bør jeg næsten nævne hvor ovenud taknemlig jeg er for denne nye kane, der denne morgen tilmed var dekoreret med de smukkeste isblomster?

14 · Gyng Gang Queen

Gyngen er kommet hjem fra en forlænget sommerferie i haven. I sandhed et come back af de større!

13 · Så skal vi i vuggestue!

I ny bil! Jeg skal love for at vi er blevet godt kørende. Efter at have sendt to gamle biler til skrot, er det her jo noget nær det reneste luksus, at få lov at køre i sådan en 8 år ung bil!

Trods ny bil synes jeg det er sværere end ellers at aflevere mine børn i vuggestue for tiden. Det er ikke svært for børnene overhovedet – de har sjældent tid til at sige farvel – det er mig. Jeg kan nogen gange stå udenfor døren og strække halsen ad led, bare for at få et lille bitte glimt af mine små børn siddende på hver deres lille stol ved det lille bord, spændte på at vælge en ting fra sangkufferten og bagefter lystigt fægte med armene mens de synger 'Hjulene på bussen'. Suk, det er virkelig med en klump i halsen at jeg lukker døren bag mig. Mand altså hvor er de søde. Gid jeg kunne blive og sætte mig lige der ved siden af og fægte med armene til 'Hjulene på bussen' sammen med dem.

De har det godt i vuggestuen og de har godt af at være væk fra mig en gang imellem og jeg har også haft rigtig godt af at være væk fra dem ind imellem, men lige der om morgenen, især om mandagen, ja så synes jeg altså at det er noget så uretfærdigt at nogen andre skal have glæde af dem en hel dag.

12 · Med sut og politi på kælkebakken

Hvor ville jeg dog ønske at jeg havde nogen flere billeder af Carl uden den sut i munden. Jeg kunne selvfølgelig bare være bedre til at hive den ud af munden på ham inden jeg tager et billede, men det glemmer jeg ofte i farten og virkeligheden er jo desværre også at den sut rigtig ofte sidder der. Den ville sidde der 24/7 hvis han selv skulle bestemme. Det skal han ikke, for det er en rigtig dårlig vane som ødelægger hans tænder og smukke smil.

Turen på kælkebakken i formiddags foregik for Carls vedkommende både med sut og politibil i favnen, men det kan man åbenbart sagten. Det var lige sagen. Vintersolen stod lavt mellem de nøgne træer og jeg følte mig helt hensat til min barndoms kælkebakke (som dog var en hel del højere og længere) da jeg bombende på hård iset sne susede afsted ned ad bakken med Ingrid forrest i vognen. 'Af banen af banen her kommer bananen!!!' Øj hvor jeg elsker sne om vinteren og at jeg nu endelig har fået hele to undskyldninger for at tage mig en kælketur.

11 · Brede fisk

Vi har fået en fiskehandel på vores lille lokale torv. Det var noget der fik det store smil frem hos sådan et fiskeelskende menneske som mig da jeg opdagede det. Ikke kun fordi jeg glæder mig til at handle der, men også fordi dem der ejer stedet altså ikke kan være helt uden humoristisk sans. Mon også de sælger smalle fisk?

10 · I sne står urt og busk i skjul

Det var en smuk og stille morgen hos Elisabeth i morges. Det er ikke blevet til meget juleri hos hende i år. Sneen kom før jeg fik pyntet med gran og julekassen har jeg hverken haft tid eller lyst til at kigge i. Men hvad pokker, det når jeg vel og på den anden side så dækker sneen det hele så fint at der slet ikke er brug for ret meget mere pynt.

9 · Sidste morgen med Citroënen

Det var så sidste morgen den her skulle have skrabet is af vinduerne. Nu gik den ikke længere. Jeg ved ikke om jeg kan nævne noget der ikke er stået af. Senest ventilationsanlægget. Så når frosten rigtig bed, skulle vinduerne skrabes fri for is INDVENDIGT under kørsel!!! Og den har jeg kørt mine børn i vuggestue i ...! Føler mig ind imellem som en meget uansvarlig forælder. Men nu er det slut. Fra i morgen bliver vi fint kørende. Jeg glæder mig.

8 · Hallelujah!

Her til aften ringede det på døren og udenfor stod der en rød mand med en pakke fra Amerika. Tak aunt Christine! Den er fantastisk!
Den utydelige hånd er Carl der går tur med Balthazar.

7 · Påklædningsnisser

Mine børn er for alvor begyndt at vise interesse for af- og påklædning. Ingrid kunne for eksempel rigtig godt tænke sig at hun selv kunne tage strømper på og kan blive noget så gal bare ved antydningen af at jeg gerne vil hjælpe hende, men mindst lige så gal over ikke at kunne selv.

I morges blev der prøvet tøj og sko. Alt det der var lagt væk blev hevet ud af skabet; sandaler, gummistøvler der er blevet for små, sommerhatte, jakker og så lige en nissehue. De elsker det der med at klæde sig på og ud og jeg synes det er så sjovt at iagttage dem når de går i gang, for jeg forstår dem så godt. Da jeg var lille var den der sæk med udklædningstøj noget af det bedste jeg vidste.

6 · Et gavnligt savn

Små børn skal ikke dø! Jeg bliver sgu så ked af det hver gang jeg får kendskab til endnu en skæbne, endnu en mor med et savn så dybt at det ikke er til at begribe, endnu en smerte så voldsom at intet i denne verden kan måle sig med den. Det at miste et barn kommer man sig aldrig over. Det er naturstridigt.

På det seneste har jeg haft for travlt, jeg er kommet for sent i seng og har fået for lidt søvn. Lige i sådan en situation er Elisabeth god til at huske mig på at stoppe op. Hun minder mig om hvad der er det vigtigste i hele denne verden. I aften fik jeg lov at komme tæt på igen. Sådan helt dybt og inderligt. Hun mangler stadig og jeg fornemmer ofte det hul som hun ikke fik lov at fylde ud. Jeg kommer aldrig til at begribe at jeg ikke kunne få lov at beholde hende, at jeg aldrig nogensinde skal holde hende i mine arme igen. Aldrig ...

5 · Adventsgavesjov

De nye dyr i flokken skulle selvfølgelig bespises og blev det på bedste og kærligste vis.

4 · Man skal ikke græde over spildt kælk

I dag fik børnene besøg af Mormor og Morfar og i tilgift tilmed to kælke!! De var henrykte. Jeg, til gengæld, fik taget munden for fuld. Så der stod jeg så, lige midt i Carlsbergs Besøgscenter, dresset op til julefrokost, og tudede. Der var intet jeg kunne stille op, så jeg valgte at vende om. Allerede på vejen ud kunne jeg mærke klumpen lette, så jeg er ikke i tvivl om at jeg gjorde det rigtige. Men hvorfor er det, at det nogen gange skal ende med at gå så vidt? Havde jeg dog blot lyttet ordentlig til mig selv inden jeg var taget afsted, kunne jeg have undgået at komme helt der ud.

3 · Morgenstund har guld i mund

I morges kom der en cd med posten. Øj, hvor jeg har været spændt. Det var en hemmelig jule-cd fra Marianne, som besøgte os forleden dag, midt i et vanvittigt kaos af overspeedede børn og bollebagning. Hendes besøg har en hel del med jul at gøre og derfor kan jeg selvfølgelig ikke afsløre ret meget andet end at jeg er godt tilfreds med resultatet.

Julekalender: Det der jul ...

Lige i år havde jeg troet at jeg ville jule meget mere end tilfældet er. Jeg havde troet, at fordi børnene nu er så store, at de så småt kan begynde at fornemme hvad det handler om, ville jeg gå helt i selvsving over julekalendere, nisser og andre julerier. Men forunderligt nok at det lige modsat. Den der jul er der et eller andet sted – mest i forretningerne, fjernsynet og i radioen – men jeg går altså ikke rigtig op i den i år og gider den faktisk ikke rigtig. Før jeg fik børn, kunne jeg næsten ikke vente og købte børnenes u-landskalender, fulgte med i julekalendere i fjernsynet og glædede mig i det hele taget til at jeg kunne dele den verden med mine kommende børn.

Nu er de her og så synes jeg alt muligt andet er meget mere interessant. Lidt er det alligevel blevet til; Jeg synger julesange for mine børn og elsker når Ingrid griner hver gang jeg synger '... men nissefar han er en lille hidsigprop og med sin krop, han gør et hop ...' og hopper højt op i luften. Og så har jeg givet dem adventsgaver!!! – en vogn jeg havde svoret at jeg aldrig skulle hoppe på. Mine børn skulle ikke overfodres med alt muligt gejl og små dimser, bare fordi det var december. Men jeg elsker altså at give gaver til mine børn. Det er nok nær noget af det bedste i hele verden. Jeg kan slet ikke lade være. Eller det vil sige, det kan jeg jo faktisk godt, for jeg mener ikke at de skal overfodres med gaver her og der, så de glemmer at værdsætte hvad de får. Så jeg holder igen og glæder mig hver gang de får lov.

Men det er altså også noget nær det eneste juleri det er blevet til her. Endnu er ikke en eneste julepynt krøbet op at kassen. Vi skal nok lidt tættere på jul før det sker. Faktisk tror jeg ikke vi kommer til at se meget til den slags før juletræet er i hus et par dage før juleaften. Børnenes Grammy kommer fra USA og holder jul med os i år, så det bliver en lille stille jul hjemme hos os selv og det glæder jeg mig faktisk til. Og fordi vi skal være hjemme, bliver vi selvfølgelig også nødt til at få fat i et juletræ, for hvad er en juleaften uden? Så lidt julepynt kommer jeg nok ikke udenom.

Så altså, lidt julesange hist og pletvise gaver pist er hvad det bliver til. Jeg glemmer de der julekalendere i fjernsynet og dem i pap har jeg slet ikke overvejet i år. Kunne dog have været sjovt at have en af Shanes julekalendere. Men måske sjovere om et par år.

Så var det jeg kom forbi bloggen Mila's Daydreams og blev stærkt inspireret. Min julekalender i år skal være et billede hver dag indtil jul. Måske er det for optimistisk, men ikke desto mindre er det en udfordring jeg vil forsøge at tage op. Nu ved jeg godt at jeg allerede er en dag bagefter, fordi jeg ikke lige nåede det i går aftes. Så jeg starter med at halte lidt bagefter, men pyt. Hvem siger at nedtællingen ikke kan starte den 2.? Vi holder alligevel først rigtig jul den 25. Viljen er tilstede og jeg har alligevel ikke meget overskud til skrivning i øjeblikket alligevel, så et billede skulle være lige til at overkomme.

Mit første billede bliver af noget som trækker godt op i mit personlige barometer for tiden; Hele den hvide verden som omgiver os i øjeblikket. Øj jeg ELSKER virkelig alt det der hvide vintervejr. Sådan skal det være når det er vinter. Siden det kom væltende har jeg næsten helt glemt hvor mørkt og trist det ellers kan være på den her tid af året. Ham den lille fyr her lyser i allerhøjeste grad også ret så kraftigt op.

Taknemmelig

Det er nærmest helt surrealistisk at tænke på hvor mange kalkuner der ligger rundt omkring på de amerikanske spiseborde i dag. Der bliver fejret Thanksgiving ud over det ganske land og det kan man slet ikke overse hvis man befinder sig der. Men når man sidder her i Danmark, kan man godt glemme det lidt. Tænker at det, som amerikaner i Danmark, må føles lidt ligesom jeg havde det den gang jeg fejrede jul og nytår i New Zealand i 30 graders varme og klip klappere. Og så alligevel ikke, for selvom det var varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel, så var der jo julepynt alle vegne. Thanksgiving i Danmark er nok ved nærmere eftertanke at sammenligne med en juleaften i et muslimsk land, eller noget ...

Herhjemme markerede vi dagen ved at spise sushi. Jeg har det helt personligt (nu er jeg jo heller ikke amerikaner) sådan at Thanksgiving vel i lige så høj grad handler om lige at stoppe op og tænke over alt det man har at være taknemelig over. Jeg har da i hvert fald en hel del og det er så vigtigt at huske på.

En anden meget vigtig ting som helt tilfældigt er ramlet sammen med Thanksgiving i år, er kusine Emmas 3 års fødselsdag. 3 år er altså – i min verden i hver fald – ret stort. Tænk min lille elsklige niece allerede fylder 3 år!!! Jeg glæder mig så meget til at fejre hende på søndag, at hun både har fået fødelsdagssang i morges og lige inden hun skulle i seng. Så skulle det være gjort tilstrækkeligt. Jeg har dog lovet Ingrid at vi tager den en gang til på søndag, for hun er helt vild med den og råber noget der ligner rraaa! rraaa! rraaa!, når vi kommer til omkvædet. Tillykke til Emma og tak til hele universet for alle de børn der lige pludselig er væltet ned i min turban. Jeg har meget at være taknemmelig for.

Klædt på og klædt ud

Det sneer!!! råbte Carl i morges og pegede ud af vinduet. ... Ja måske var det ikke lige de 'ord' han brugte, men det var i hvert fald det han mente. Og sørme så om ikke det gjorde. Hold da op! Begge børn var meget fascinerede af det der sne – lige indtil de stod i det. Så var det godt nok noget mærkeligt noget. Carl var lige ved at få et sammenbrud over at det blev liggende på hans flyverdragt. Oh my!



De kunne tydeligvis ikke huske at de faktisk har mødt det før, men det er selvfølgelig også omkring et års tid siden sidst. Ville gerne kunne have vist billeder af den første sne, men det var der ikke tid til. Til gengæld er her et par stykker fra i går morges, hvor begge børn i den grad var i hopla.



De fjollede rundt og hyggede sig virkelig. Jeg er så heldig at have nogen gode lange morgener sammen med dem, fordi jeg ikke skal møde på job før klokken 10, så der er masser af tid til at finde på og i går havde de fundet på at gå ombord i mit klædeskab. Det resulterede i en hel del oprydning bagefter, men var det hele værd, for hold da op hvor er de bare sjove når de sådan finder på.

Længe leve de døde

Mindegudstjenesten i søndags i Vor Frue Kirke var rørende. Og det selvom vi kom sådan ca halvvejs inde i seancen fordi børnene lige skulle vågne fra deres middagslur. Stemningen var der og måske var det det der overvældede Ingrid og Carl i sådan en grad at vi lige måtte kramme lidt og bare være helt stille sammen lige efter at være trådt ind i kirken. Vi nåede ikke længere end til midtergangen. Så der sad vi så. Midt i det hele. Jeg med næsen boret dybt ind i hovedbunden på begge mine unger og med armene i et vidt favnende hønemorskram. Det var tæt på at tårerne pressede sig på af taknemmelighed over at få lov. Lige der holdt jeg tre børn i mine arme.



Det er en overvældende oplevelse at være med til mindegudstjenesten i Vor Frue af flere årsager. Allermest fordi alle bænke i denne kæmpestore kirke altid er fyldte. Det er overvældende at tænke på at alle de mennesker sidder der er der af en og samme årsag.

I denne omgang var det desuden overvældende at få lov at sidde der med mine to levende børn. Det første år jeg var afsted generede alle de andres levende børn mig. Mest fordi det skabte uro og tog mit fokus fra hvad jeg var der for. Nu her efter jeg selv er så heldig at kunne tage levende børn med, forstår jeg til fulde hvorfor så mange vælger at gøre det. Jeg er glad for at der er et forum der i den grad åbner op for alle de levende for at mindes alle de døde. Det giver i hvert fald mig en ekstra dimension at få lov at mindes mit første barn sammen med mine levende børn.

Et par dage efter læste jeg en klumme med titlen 'Længe leve de døde' af sognepræst Poul Joachim Stender, hvor han med udgangspunkt i allehelgens søndag landet over, taler om vores forhold på døden – eller manglen på samme. Jeg hæftede mig især ved hans beskrivelse af at miste. Han skriver:

... Når man mister, går man itu som en kaffekop, der rammer et klinkegulv. Det, der var med til at holde en sammen som et helt menneske, var blandt andet den person, man måtte lægge i graven. Derfor er man i sin sorg sønderbrudt og må klinkes sammen igen. Det lykkes også for de fleste at blive hele igen og få et godt liv. Men man er blevet sat sammen på en anden måde en før. For eksempel har man fundet ud af , at der er en lækage i alting. I lykken er der pludselig en krakelering. Sygdom og ulykker – død kan når som helst sive ind til en. Men der er også en sprække i ulykken og sorgen. Når som helst kan lyset og glæden vende tilbage ...

Det synes jeg var fint skrevet og helt i tråd med mine oplevelser af det univers.

Stille

I aften er jeg stille. Jeg er træt og en hel del eftertænksom. Jeg fik alt for lidt søvn i nat på gund af urolig dreng, der til sidst endte med at stå op klokken 4.30!!! Det er altså for tidligt, og det selv med et efterslæb efter den der vintertidsomstilling. De har været tidligt på færde, hele denne uge, begge to, men hvad der lige skete i morges ved jeg ikke. At både Carl og jeg begge kom for tidligt op, er der vist ingen tvivl om. Han har været ude af sig selv det meste af dagen ovenpå den start og for mit vedkommende begynder det for alvor at slå nu.

Ud over søvnmangel kan jeg mærke at jeg lige så stille er ved at forberede mig på Mindegudstjenesten i morgen. Jeg har kun været med to gange tidligere. Første gang var samme år Elisabeth døde og anden gang sidste år. Begge gange har det været en gribende oplevelse. Første år fordi hendes død i den grad sad i kroppen på mig og sidste år fordi Elisabeths små søskende var med. At høre hendes navn blive læst op gav mig en pludselig følelse af at vi var en familie på fem. Sådan som det burde have været.

Jeg glæder mig til i morgen. Stemningen, og alt det der følger med at følelser, rykker tættere på. Det passer mig fint. Jeg trænger faktisk lidt til at blive rørt og komme lidt tættere på – igen. Lige nu må jeg vist bare i seng for at indhente lidt af det tabte.

Hver ting til sin tid

Det er meget sjældent at mine børn græder eller klæber sig til mig når jeg skal gå efter at have afleveret dem i vuggestuen om morgenen. Det sker, men det er så sjældent at jeg ikke kan huske hvornår det sidst skete. At aflevere mine børn et sted, som de så åbenlyst holder af, er tæt på at være en fornøjelse. I hvert fald giver det en rigtig god fornemmelse i maven, som jeg kan tage med mig resten af dagen.

I morges gik jeg med et billede af en storsmilende dreng, der sad ved det lille bord, klar til at synge, og vinkede og en pige der var så travlt optaget af sin leg at hun slet ikke ænsede at jeg gik, på nethinden. Snøft! Så ved jeg at de ikke behøver mig, men har travlt med at være i vuggestue. I hvert fald indtil jeg kommer igen i eftermiddag. Så er jeg heldigvis god nok igen.

Ind imellem kan jeg tage mig selv i at ønske bare en lille smule klæbning. Altså hvis de er så ligeglade med at jeg går, er det måske fordi de er gladere for vuggestuen end mig. Det er kun en tanke, for kunne jeg vælge, ville jeg jo helst gå fra en vinkende dreng og en pige så opslugt af sin leg at hun slet ikke har tid til at vinke.

Allesjælesdag

Jeg ville gerne have besøgt Elisabeth i søndags. Lige præcis sådanne dage mangler hun ekstra meget. Men lige i søndags fyldte livet og de levende, så der ikke var plads til andet. Det betød ikke at hun ikke var med mig i ånden. Hun var i hvert eneste stearinlys, lille som stort, der lyste – og det var ikke så få.

Til gengæld fik hun så besøg i går morges. Det er efterhånden blevet et fast mandagsritual for mig at køre forbi. Efter at have afleveret Ingrid og Carl i vuggestue, kører jeg ned forbi min lille store pige, tænder et lys, aer hendes små bitte fødder og er stille sammen med hende. Det er en god stund og et godt tidspunkt at besøge på. På det tidspunkt kan vi nemlig for det meste være helt alene sammen.

Jeg savner hende rigtig meget for tiden. Jeg går med sådan en underlig ubearbejdet klump i maven, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg stiller op med. Jeg kan mærke min sårbarhed i forhold til hende ligger lige under overfladen og der skal ikke meget til. Hun har heller ikke haft meget plads på det seneste og det er måske i virkeligheden det det handler om.

Hallo Halloween!

Jeg tror altså at det er tæt på at være min yndlingshøjtid. Halloween. Den ligger på et absolut skønt tidspunkt. Skoven gløder og i går var vejret tilmed lidt lunt i det, men samtidig dunkelt nok til at skabe den helt rette stemning.





Det er uhygge og hygge i en absolut lækker blanding. Det er jul uden gaver. Det er fantasi, sjov og ballade. Det er fejring af og en hyldest til alle dem som ikke mere er blandt os. Desuden elsker jeg at få lov at lege og klæde mig ud, lave uhyggelige kager, klistre vinduerne til i spindelvæv og edderkopper og pynte hjemmet op med fæle græskar og efterårspynt, fra vores skovtur dagen før.





I går havde vi kusinerne på besøg og øj hvor har vi (u)hygget. Halloween var fedt før jeg fik børn, men altså hvor har jeg dog glædet mig til det her! En Halloween sammen med rigtige levende børn, og tilmed nogen der i den grad forstår at værdsætte alle mine skøre indslag og påfund.





Mit kostume var genbrug, men Ingrid og Carls fik jeg brygget sammen lidt over midnat aften før. Om jeg fatter hvorfor tingene altid skal foregå i sidste øjeblik med mig, men sådan er det åbenbart bare. Synes selv resultatet blev ret godt selvom Ingrid ikke på vilkår ville have sin heksehat på. Carl var til gengæld i den grad til tarzan hule vild mand!





Det eneste der manglede var et besøg hos Elisabeth. Hun skulle have haft lys og et af de fæle græskar vi fik kreeret, men hun måtte vente. Hun er så tålmodig min lille store pige når livet kommer i vejen.