Hjælp dit barn med en lejlighed

Image

Se genvejene til bolig for studerende

For mange af de unge, der flytter hjemmefra, fordi de skal starte på et studie, er prisen på en ejerlejlighed helt uden for rækkevidde, hvis de skal klare sig for SU, og endda også hvis ud­dan­nel­ses­støt­ten suppleres af et studiejob.

Især i de store studiebyer er det dyrt at købe ejerlejlighed, men ofte kræver det faktisk kun, at man bevæger sig en god cykeltur væk fra centrum, før kva­drat­me­ter­pri­ser­ne på ejer­lej­lig­he­der­ne ligger på et langt mere fornuftigt niveau.

Muligheder for forældrehjælp til studieboligen

Børsen har samlet tre råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med en bolig, hvis du har luft i økonomien.

  • Forældrekøb som investering. Med de nuværende skatteregler er det ikke nær så attraktivt, som tidligere for forældre at købe en lejlighed og leje ud til deres barn.  Men hvis man har mulighed for at sætte penge af til investering hver eneste måned, kan det stadig godt ende med at være en god forretning, hvis ejendommen stiger nok i værdi i studietiden, skriver Børsen. Se skattereglerne for forældrekøb

  • Køb med lån fra forældrene. Tag et lån i den nuværende bolig og lån pengene videre til dit barn, der så kan bruge dem til at købe en bolig. Hvis der er friværdi i for­æl­dre­bo­li­gen er det lettere at blive godkendt til lån end for en studerende med begrænset indtægt. Husk at få oprettet et gyldigt gældsdokument, hvor det fremgår, hvad barnet skal betale i rente og hvornår gælden skal betales tilbage. 

  • Hjælp med en skattefri gave. Du må give nære fa­mi­lie­med­lem­mer op til 76.900 kroner om året, uden at modtageren skal betale skat af beløbet. Hvis hele beløbet bruges som huslejetilskud, svarer det til cirka 6400 kroner om måneden. Bemærk: En vigtig betingelse for skattefriheden er, at hele gaven, altså hele beløbet, skal gives på en gang. Der må altså ikke være tale om en fast, månedlig overførsel. Så skal der betales skat. Se reglerne for skattefri gaver 

Du kan læse hele artiklen fra Børsen ved at trykke her.
OBS: Det kræver, at du opretter en profil på borsen.dk, for at kunne læse med.