Malte Ebert

Image

Spiller Kl. 14:30 på Grøn Scene

Malte Ebert har markeret sig som en af de mest ambitiøse, alsidige og uforudsigelige entertainere på den danske musikscene. For 10 år siden slog han igennem som Gulddreng, hvis syv første singler gik direkte nummer ét på den officielle danske trackliste. Siden har Malte Ebert skrevet flere millionstreamende numre i eget navn, og i februar 2025 udkom hans første album i eget navn Alle Veje Fører Hjem. Et personligt og hudløst værk båret af ærlige tekster og stærke popmelodier. 

Til sommer spiller Malte Ebert på Grøn for første gang. Glæd dig til at opleve en koncert, der forener musik, humor og underholdning i et format, der både er opløftende, personligt og rørende med plads til fællessang, eftertænksomhed og smil på læben. 

Malte Ebert udtaler: 

“At være med på Grøn i år er kæmpestort for mig. Det er første gang, og noget jeg har drømt om i lang tid. Jeg har hørt fra alle mine kollegaer, der har spillet Grøn, at det er noget af det fedeste at være en del af. Grøn står for fællesskab med plads til forskellighed, og det synes jeg også, at lineuppet underbygger – der er så mange fede navne i år. Jeg er fan af flere af de artister, der spiller, så når jeg ikke selv står på scenen, regner jeg også med at stå helt oppe foran til nogle af koncerterne.”