Andorra

Flaget stammer fra 1866 eller 1867 og skyldes måske den franske kejser Napoleon 3. Farverne er Frankrigs og Spaniens flagfarver. Statsflaget har Andorras våben med felter for biskoppen af Urgel i Catalonien samt for greverne af Foix, Catalonien og Béarn i den gule stribe.

Siden 1950'erne er indbyggertallet vokset kraftigt, navnlig pga. stor indvandring fra Spanien. Blandingen af nationaliteter og det store antal turister, der hvert år besøger staten, er med til at give landet et internationalt præg. Det officielle sprog er catalansk. Levestandarden er høj, og det sociale system er veludbygget. Befolkningen er koncentreret i landets syv små byer, langt de fleste omkring hovedstaden, Andorra la Vella. Den ligger i den sydlige del af landet ved vestbredden af floden Valira og er bl.a. kendt for varme svovlkilder. Sammen med forstaden Les Escaldes udgør den et ekspansivt turist- og handelscenter med kraftig befolkningstilvækst.

Detailhandel, turisme og bankvirksomhed er langt den vigtigste beskæftigelse. Efter tilslutning til EU-toldunionen har Andorra erstattet toldafgifter med moms, der er væsentligt lavere end momsen i Frankrig og Spanien. Hvert år tiltrækkes ca. 2,5 millioner turister af de gode handelsbetingelser og af landets vintersportsfaciliteter og natur (2017). Endagsturisme navnlig fra Spanien er vigtig, og forretningerne har åbent alle ugens dage. Turister på luksusindkøb i hovedstaden har i de sidste årtier været en meget vigtig næringsvej, og landets liberale banklovgivning, bl.a. med kontoanonymitet (bankhemmelighed), gør bankerne konkurrencedygtige i forhold til de schweiziske.

Andorra har ikke tidligere haft egen møntfod, men har benyttet nabolandenes pesetas og franc og senere euroen som de facto lovligt betalingsmiddel. I 2012 trådte en monetær aftale mellem Andorra og EU i kraft, som gør euroen til officiel møntfod. Fra 2015 har landet præget egne mønter.

Under 5 procent af landets areal er opdyrket, bl.a. begrænset af forårets smeltevandsstrømme. Afgrøderne er hovedsagelig grøntsager og tobak, og en årlig sommertørtid nødvendiggør kunstvanding. Desuden holdes får og kreaturer. Vandkraftværket ved Les Escaldes, der producerer elektricitet til hele landet, leverer også strøm til Barcelona. Landet har hverken lufthavn eller jernbane; derimod er vejsystemet veludbygget. Passet ved Pas de la Casa (Port d'Envalira) mod Frankrig kan være lukket i perioder om vinteren, men motorvejsforbindelsen til Spanien gennem Valiradalen er permanent. Andorra er ikke fuldgyldigt medlem af EU.

Andorra ligger i 900-2900 m højde med bjerge og sletter, der er gennemskåret af dybe dale; de største er Valira del Norte og Gran Valira. Landet er omgivet af bjergtinder på over 3000 m. Floderne løber alle til hovedfloden Valira, der via Segre løber ud i Ebro. Den årlige nedbør i bjergene er over 850 mm og falder fortrinsvis i forårs- og efterårsmånederne. Gennemsnitssommertemperaturen i lavlandet ligger lidt over 20 °C; vintertemperaturen svinger omkring frysepunktet. Den oprindelige skov af eg, poppel og gran er i vidt omfang ødelagt af hugst, men den naturlige plantevækst er artsrig. Landet har et forholdsvis rigt, jagtbart dyreliv med blandt andet vildsvin, hjorte og agerhøns.

Den nuværende forfatning er fra 1993. Ifølge den tidligere forfatning fra 1228 var den franske præsident og den spanske biskop af Urgel overhøjhed i fyrstendømmet Andorra. Dette er nu af næsten udelukkende formel karakter.

Parlamentet består af 28 medlemmer, valgt for en fireårig periode. Efter seneste valg er halvdelen af dets medlemmer kvinder. Valgretsalderen er 18 år, og kun andorranske statsborgere har stemmeret, ligesom de, der har boet i landet i mere end 20 år. Alle mænd har haft stemmeret siden 1947 og kvinder siden 1970. Den udøvende magt ligger hos en regering, hvis chef (Cap de Govern) vælges af parlamentet. Regeringschefen udpeger regeringens medlemmer.

De første tegn på bosætning stammer fra ca. 300 f.v.t. Andorra var det sidste område, araberne erobrede i Europa, og de efterlod sig stort set ingen spor. Karl den Store og hans søn Ludvig den Fromme erobrede i 803 landet og gav det i 819 til den spanske biskop af Urgel. De franske grever af Foix, der arvede Ludvigs rettigheder, bestred siden biskoppernes myndighed i landet; men ved voldgift i 1278 tvedeltes formelt suveræniteten, og ved samme lejlighed fik indbyggerne deres uafhængighed under et delvis folkevalgt råd bekræftet. Den officielle og reelle oprettelse af parlamentet (Consell de la Terra, senere: Consell General) fandt sted i 1419. Andorra formåede at holde sig uden for både de to verdenskrige og Den Spanske Borgerkrig.

• Europas lande