Ardennerne

Ardennerne ligger i nordranden af et bjergkædesystem dannet i Karbon under den hercyniske foldning. De består af foldede sedimenter i en tykkelse, der aftager fra ca. 12 km længst mod syd, hvor de overlejres af Pariserbassinets mesozoiske sedimenter, til kun ca. 1 km langs Ardennernes nordrand, hvor de afgrænses af Brabantmassivet. I aflejringerne indgår også revdannelser fra Øvre Devon.

Udviklingen af Ardennerne indledtes i begyndelsen af Devon, da havet trængte ind over det daværende kontinent (Avalonia) og aflejrede lerholdige sedimenter på de største dybder. Ind mod den daværende kystlinje længere mod nord aflejredes gradvis mere sandede sedimenter. I Nedre Karbon blev disse sedimenter dækket af kalksten.

De devone og karbone aflejringer samt den underliggende ældre jordskorpe blev i slutningen af Karbon foldet og overskudt mod nord. Den underliggende ældre jordskorpe ses bl.a. opfoldet i Rocroi og Stravelot Massiverne.

Ardennernes nordligste foldestruktur, Namur synklinalen, indeholder kulaflejringer fra Øvre Karbon, som er afsat samtidig med og i forlængelse af Ruhrdistriktets kulaflejringer.

Landskabet fremtræder som en svagt kuperet højslette med heder og moser, betinget af bl.a. et meget fugtigt og køligt klima. Omtrent halvdelen af Ardennerne er dækket af skove med et rigt dyreliv som fx vildsvin, og store områder er præget af landbrugets græsningsarealer. Turisme, navnlig vandreturismen, er et vigtigt erhverv i disse tyndt befolkede områder, der udgør et "åndehul" i det tætbefolkede Nordvesteuropa. Siden middelalderen har Ardennerne været kendt for sine kur- og badesteder; rent vand i store mængder udgør en af områdets naturrigdomme. Under begge verdenskrige var området skueplads for betydelige militære operationer.