Assurbanipal

Assurbanipal var ikke kong Assarhaddons ældste søn og dermed ikke oprindeligt arving til tronen. Efter kronprins Sin-nadin-aplis død i 674 f.v.t. udstedte Assarhaddon en arvefølgeaftale, der udpegede Assurbanipal til arving til den assyriske trone og Assurbanipals ældre bror Shamash-shum-ukin til arving til tronen i Babylonien, som på det tidspunkt var underlagt Assyrien.

Det antages, at Assurbanipal inden sin udnævnelse til kronprins havde fået uddannelse som præst. Han synes at have været læsekyndig – et udsædvanligt træk for en hersker på denne tid – og der er bevaret enkelte kileskriftdokumenter, som formodes at være skrevet af ham personligt.

Kort efter sin overtagelse af kongemagten indledte Assurbanipal et felttog mod Egypten, hvor den egyptiske kong Taharka gjorde oprør mod det assyriske herredømme. Han nedkæmpede oprøret og deporterede lederne til Assyrien. I 664-663 f.v.t. måtte han atter drage til Egypten for at slå et nyt oprør ned. Roen blev genoprettet, men det blev det sidste assyriske felttog mod Egypten, og 654 f.v.t. gjorde Egypten sig endegyldigt fri af Assyriens overherredømme.

Efter felttogene mod Egypten belejrede Assurbanipal den fønikiske by Tyrus, som havde ydet Egypten støtte. Da Tyrus faldt, overgav de øvrige stater i Syrien sig ligeledes. Den lydiske kong Gyges bad Assurbanipal om hjælp mod kimmerierne, men denne anmodning afslog han.

I Babylonien nærede Assurbanipals yngre bror Shamash-shum-ukin stigende utilfredshed med sin rolle som underordnet babylonsk regent. Han samlede en koalition bestående af Babylonien, Fønikien, Elam og Lydien for i fællesskab med dem at nedkæmpe den assyriske hær. Assurbanipal overvandt imidlertid modstanden. Oprøret endte i 648 f.v.t., hvor Shamash-shum-ukin i erkendelse af sit nederlag begik selvmord i sit brændende palads. Krigen mod Elam trak i langdrag og blev først afsluttet i 639 f.v.t., da Assurbanipal erobrede den elamitiske hovedstad Susa.

Assurbanipal døde i 627 f.v.t. og blev den sidste store assyriske hersker. Blot ca. 25 år efter hans død brød det mægtige assyriske rige endeligt sammen.

Assurbanipal viede en betydelig del af sin regeringstid til systematisk indsamling af litterære og videnskabelige værker. I hovedstaden Ninive lod han opbygge et stort bibliotek, hvorfra et stort antal lertavler er bevaret. Biblioteket bestod af omkring 30.000 kileskrifttavler og indeholdt kopier af centrale mesopotamiske litterære værker – herunder Gilgamesh-eposet – samt videnskabelige og faglige tekster som spådomsværker, medicinske afhandlinger og ordlister.

• Assyrien
• Sardanapal
• Mesopotamien