Australian Labor Party

I 1880'erne stod den australske arbejderbevægelse stærkt. Men i 1890'erne pressede en økonomisk depression bevægelsen på deres erhvervede rettigheder. Oprettelse af Australian Labor Party i 1891 som et reformistisk, i modsætning til et revolutionært, arbejderparti, skal ses på den baggrund. Den organiserede arbejderbevægelse opnåede stærk parlamentarisk repræsentation i de australske kolonier, og efter føderationen i 1901 var de tungen på vægtskålen i det australske parlament. Med sine historiske rødder i fagforeningerne og blandt irske katolikker i Australien er ALP forblevet ideologisk pragmatisk, socialdemokratisk og nationalistisk sindet. I første del af det 20. århundrede støttede ALP hvidt Australien politikken, fordi de anså immigranter for løntrykkere, men også fordi de accepterede Australiens grundlæggende racistiske bosætterfortælling. Det viste sig også i deres støtte til hvidt Australien politikken overfor landets oprindelige befolkning, der var baseret på assimilation, paternalisme og troen på, at oprindelige australieres kultur og sprog stod i vejen for deres integration i det angloaustralske samfund.

Enorme selvdestruktive konflikter, især omkring spørgsmålet om arbejderpartiet som reformistisk eller egentlig socialistisk, holdt partiet ude af regeringsmagten i 23 år efter anden verdenskrig. Men i 1972 vandt den karismatiske ALP-leder, Gough Whitlam, regeringsmagten, og iværksatte en politik, der på en gang var økonomisk og socialliberal pragmatisk, men samtidig vendte det australske samfunds selvopfattelse, som en forgrenet udposning på et hedengangen britisk imperium, på hovedet. Ophobningen af frustrationer frem mod 1972 i store dele af det australske samfund på en række områder (især modstand mod Vietnamkrigen, kampen for kvinderettigheder, kampen for oprindelige australieres rettigheder, og kampen mod et paternalistisk, hvidt angloaustralskcentrisk bosættersamfund) forplantede sig i et håb om forandring hos Whitlam, som mange australiere efterfølgende gav en form for kultstatus. Inklusive hos bandet, the Whitlams, som i 1992 opkaldte sig selv efter den for længst afsatte premierminister. Whitlam iværksatte da også en form for kulturel revolution i det australske samfund, men han løb snart ind i parlamentariske problemer, og blev i det, der af mange betragtes som et statskup i lommeformat afsat af generalguvernøren, den britiske dronnings repræsentant i Australien.

Labor måtte ud i mørket igen i over 7 år, inden den ligeledes karismatiske leder af ALP, den tidligere leder af de australske samlede fagforeninger (ACTU), Bob Hawke, vandt valget i 1983 over Malcolm Fraser, der aldrig helt overvandt sit machiavellistiske image om at have kuppet sig til magten. Hawke iværksatte sammen med finansminister Paul Keating en transformation af det australske samfund, som først og fremmest var økonomisk. En liberalisering af økonomien, som i dag ville betegnes som en del af den globale neoliberalismes fremmarch. Keating var imidlertid ligeså personlig ambitiøs som Hawke og væltede ham ved en intern afstemning i 1991, hvorefter Keating blev premierminister frem til valgnederlaget i 1996. Keating var klart en mere visionær politiker end Hawke, der mere havde sin karisma som manden, man gider drikke en øl på pubben med. Keating mente, at Australiens fremtid lå i økonomisk samarbejde men også kulturel udveksling med Asien, i stedet for som tidligere, Storbritannien og derefter USA. Og så satte han gang i en forsoningsproces med oprindelige australiere, især i sin stratosfærisk australiensberømte, Redfern tale, hvor han nøgtern udlagde det australske bosættersamfunds racisistiske overgrebspolitik overfor landets oprindelige befolkning: "We committed the murders..." sagde han bl.a. Han sikrede, oprindelige australiere, fik et egentligt politisk organ, ATSIC, der skulle varetage deres politisk-kulturelt-økonomisk-sociale interesser.

Howard-regeringerne sendte ALP i mørket igen, denne gang i 11 år. Her vandt Kevin Rudd, på sin Kevin 07 kampagne, regeringsmagten i 2007. Han havde slået sig op på forsoningspolitik og gav i 2008 de tvangsfjernede oprindelige australiere en undskyldning på parlamentets vegne. Han underskrev klimaaftalen fra Kyoto, som Howard regeringen havde undladt af hensyn til USA og Australiens kulindustri. Men interne problemer i ALP og personlig rivalisering med Julia Gillard, førte til hans fald i 2010. Gillard overtog og blev Australiens første og indtil videre eneste kvindelige premierminister. Hun sad dog på et spinkelt parlamentarisk mandat i et hængt parlament, og samtidig gik Rudd til modangreb. Det lykkedes, og han tilbageerobrede premierministerposten, men i 2013 tabte Labor regeringsmagten. Nederlaget skyldtes en dæmoniseringskampagne rettet mod Labor for at ville indføre en CO² afgift. Kampagnen blev rundhåndet finansieret af mineindustrien anført af minemilliardæren Gina Rinehart. Nederlaget skyldtes også et simplistisk slogan, "stop the boats" fra oppositionslederen, Tony Abbott, der var rettet mod illegaliserede bådflygtninge, men først og fremmest var det indtrykket af Labors interne kaotiske forhold, der fik folk til at vende dem ryggen. Det kostede dem 9 år i opposition, som de til gengæld brugte på at få stabiliseret de interne forhold i partiet. Da Anthony Albanese vandt valget i 2022, over en liberal-national party koalitionsregering, der havde skiftet premierminister 3 gange undervejs, var Labor blevet et stabiliseret parti. Albanese-regeringen iværksatte som det første en folkeafstemning om anerkendelse af oprindelige australiere i forfatningen, og at de skulle have et råd, der kunne rådgive regeringer om forhold, der angik dem. Folkeafstemningen faldt med et brag, men ved det efterfølgende parlamentsvalg vandt Labor en kæmpesejr over oppositionen. I anden valgperiode har Labor-regeringen først og fremmest været optaget af inflations- og leveomkostningskrise, skabt af Putins invasion af Ukraine og Trump-regeringens talrige eskapader.

• Australiens forfatning
• Australiens politiske system
• Australiens premierministre
• Australiens historie i 1900-tallet
• Australiens historie fra 2000
• Australien