COSPAR, COmmittee on SPAce Research, er en multidisciplinær videnskabelig organisation, der blev stiftet i 1958 af det Internationale Videnskabernes Selskab ICSU (International Council of Scientific Unions).
Formålet med organisationen er at udbrede brugen af satellitter og rumsonder blandt videnskabsmænd og forskere og at formidle de deraf udledte videnskabelige resultater på internationalt plan.
COSPAR beskæftiger sig med al den forskning, som udføres på og fra rumfartøjer, raketter og balloner. Danmark har en national COSPAR-komité, og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er den officielle danske repræsentant.
Organisationen afholder og deltager i en række videnskabelige forsamlinger, hvoraf COSPAR Scientific Assembly er den centrale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.