Image
Luftfoto af Weno Island, Chuuk, 2019.

Chuuk er et ørige i det vestlige Stillehav. Arealet er 127 km2, og der bor 48.654 indbyggere (2010). Chuuk er en af de fire stater, som tilsammen udgør Mikronesiens Forenede Stater.

Faktaboks

Også kendt som

Truk, Trukøerne

Hovedstaden Moen (eller Weno) ligger på den næststørste ø i den store Chuuk-lagune med flere øer; hertil kommer 12 atoller. I alt er 40 øer beboede.

Chuuk-lagunen var under 2. Verdenskrig en vigtig flådehavn for japanerne og blev kaldt "Stillehavets Gibraltar". I februar 1944 sænkede det amerikanske flyvevåben 60 skibe i lagunen; mange vrag ligger på ret lavt vand, og Chuuk besøges af et stort antal sportsdykkere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig