Federalist Papers er et hovedværk i amerikansk politisk teori. Det er en samlet betegnelse for en serie på 85 avisartikler, skrevet 1787 og 1788, til støtte for vedtagelsen af den amerikanske forfatning i New Yorks lovgivende forsamling.
The Federalist
De blev udgivet under pseudonymet Publius – navnet dækkede over Alexander Hamilton, James Madison og John Jay.
Efter Den Amerikanske Revolutions afslutning i 1783, fungerede de tretten stater i det nye USA under Konføderationsartiklerne, USA’s første forfatning. Efter få år, havde dokumentets manglende beføjelser til en central regering skabt store konflikter og truede den nye nations overlevelse. Derfor blev der i 1787 afholdt en konvent i Philadelphia for at skrive en ny forfatning. Efter konventets arbejde var overstået, skulle forfatningen godkendes i ni af de tretten stater for at træde i kraft.
Tilhængere og modstandere af den nye forfatning var kendt som henholdsvis føderalister og anti-føderalister. Føderalisterne var fortalere for en stærk føderal regering, men anti-føderalisterne ønskede at magten fortsat skulle ligge i delstaterne, og desuden var de utilfredse med manglen på konkrete, individuelle rettigheder i forfatningen.
I staten New York udgav føderalisten Publius en række artikler til forsvar for den nye forfatning og opfordrede statens lovgivende forsamling til at godkende denne. Navnet Publius dækkede dog over tre personer – James Madison (29 artikler), Alexander Hamilton (51 artikler) og John Jay (5 artikler) – som alle tre havde spillet centrale roller i Den Amerikanske Revolution. Artiklerne blev dog hurtigt genoptrykt i andre stater, til støtte for det føderalistiske argument.
De 85 artikler er et ideologisk forsvar for republikanisme og føderalisme. Artiklerne omhandler fordelene ved bl.a. repræsentativt demokrati, tredeling af magten, valgmandskollegiet og ikke mindst nationalt sammenhold, centreret omkring en stærk, føderal regeringsmagt.
Federalist Papers bidrog ikke blot til forfatningens vedtagelse i staterne, men er i dag kendt som et hovedværk inden for ikke blot amerikansk politisk teori, men også republikanisme og føderalisme generelt.
Norge er videre til VM i fodbold efter en 2-1 sejr over Brasilien. Særlig den norske fodboldstjerne Erling Haaland får ros for sin indsats til verdensmesterskabet.
Tusindvis er på gaden i Irans hovedstad Teheran til et begravelsesoptog for den afdøde Øverste Leder Ali Khamenei, der blev dræbt i et amerikansk-israelsk missilangreb 28. februar 2026.
TEMA | Tour de France, verdens største og mest betydningsfulde cykelløb, begynder den 4. juli. Danske Jonas Vingegaard og slovenske Tadej Pogačar er favoritter til at vinde løbet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.