Frederik 7.

Frederik blev døbt den 17. oktober 1808 af den kongelige konfessionarius, Sjællands biskop Nicolai Edinger Balle, med navnene Frederik Carl Christian. Frederiks mor kaldte Frederik for Frits. Et kælenavn, der holdt ved det meste af Frederiks liv.

Allerede i 1809 blev Frederiks forældres ægteskab opløst. Frederiks mor, Charlotte Frederikke, havde været sin mand utro. Charlotte Frederikke blev sendt til Horsens. Frederiks opdragelse blev mere eller mindre overladt til slægtninge. Frederiks far, Christian, var ofte ude og rejse og især i Norge.

Frederiks grandonkel, Frederik 6., var med til at udnævne et hold på syv af rigets mest fremstående professorer til at undervise Frederik i henholdsvis dansk, latin, fransk, tysk, religion, historie, geografi, geometri, aritmetik, gymnastik, musik og dans. Frederik var ikke nødvendigvis den mest flittige studerende.

Slesvig-holsterernes krav om, at Slesvig skulle optages i Det tyske Forbund, og at hertugdømmerne skulle forenes under en fri forfatning, førte til et nationalliberalt borgermøde den 20. marts, det såkaldte Casinomøde, hvor især Orla Lehmann krævede kong Frederik 7.s ministerium afsat og en fri fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Under parolen "Danmark til Ejderen" tog en stor demonstration anført af borgerrepræsentationen næste dag til slotspladsen.

Frederik 7.s forståelse for de indskrænkninger, den konstitutionelle kongemagt pålagde ham, var begrænset.

Den 1. november 1828 blev prins Frederik og prinsesse Vilhelmine gift i Christiansborg Slotskirke af biskop J.P. Mynster. Ægteskabet skulle forene kongehusets to linjer. Frederik 6. havde kun fået døtre, tronarvingen var derfor Frederik 6.s fætter, prins Christian (den senere Christian 8.). Prins Christian havde fået en søn, nemlig prins Frederik (7.), og det synes derfor oplagt at forene de to grene af familien i et ægteskab.

Ægteskabet blev da også mødt med stor forventning, både fra kongehuset og folket og datidens kunstnere. J.L. Heibergs festskuespil Elverhøj blev skrevet til lejligheden.

Ægteskabet varede dog ikke længe. Der var store problemer i ægteskabet. Problemerne skyldtes især prins Frederiks udsvævende liv med blandt andet åbenlys utroskab og druk. Parret blev separeret i april 1834, og tre år senere, den 4. september 1837, blev de reelt skilt.

Mariane og prins Frederik blev gift den 10. juni 1841 i Neustrelitz. Frederik var 33, Mariane 22. Ægteskabet var Frederiks andet, og der var nu en forventning om, at det skulle sikre arvefølgen. I forbindelse med Marianes forestående ægteskab rejste digteren Christian Winther til Neu-Strelitz for at undervise hende i dansk. Den 21. juni kom de til Danmark med linjeskibet Christian 8. Der blev holdt et festligt indtog i København for parret. De boede hovedsageligt i Odense, på Odense Slot.

Ægteskabet blev aldrig lykkeligt. Frederik drak, havde et iltert temperament og havde åbenlyse affærer. I foråret 1844 besøgte Mariane sine forældre i Tyskland, og nægtede siden at vende tilbage til Danmark. Parret blev officielt skilt den 30. september 1846.

I skilsmissedokumentet, som blev offentliggjort i Kollegietidende, hed det, at:

"Skilsmissen skyldtes Prinsessens nedarvede sygelighed og nedbrudte helbred, og at Kronprinsen kun ugerne indvilligede i skilsmissen, som han hjertelig beklagede."

Sandheden var, at Mariane ikke længere kunne overskue Frederiks udsvævende liv og hans ligegyldighed mod hende. Og så var der forholdet til Louise Rasmussen, som Frederik ikke lagde skjul på.

Det stod efterhånden klart, at Louise Rasmussen var blevet uundværlig for Frederik. Mulighederne for et fyrsteligt ægteskab var mere eller mindre ikke eksisterende.

Efter slaget ved Isted satte Frederik 7. sin vilje igennem, og i juli 1850 blev Louise Danner viet til Frederik 7.s venstre hånd af Sjællands biskop J.P. Mynster ved en uofficiel ceremoni i Frederiksborg Slotskirke.

Louise Danner var nu den regerende konges hustru, men ikke Danmarks dronning. Konflikten mellem den ægteskabelige stilling og den officielle position var til stor diskussion og sladder i Danmark. Frederik 7.s ægteskab med Louise vakte stor modstand i borgerlige kredse, men parret var populært i landbefolkningen. Frederik 7. så det som sin fornemmeste opgave at anskaffe sin hustru en bred officiel anerkendelse. Det førte til lange ophold uden for København og rejser rundt om i landet, hvor parret blev mødt med folkelig begejstring. Både Frederik og grevinde Danner søgte i samme forbindelse en skandinavisk tilnærmelse gennem den svenske kong Karl 15. Det blev til et tæt venskab, der også bar præg af politiske intentioner fra både dansk og svensk side. Den svensk-norske konge var, ligesom Frederik 7., vældig interesseret i et større skandinavisk forbund.