Hans Pfitzner var en tysk komponist. Han var virksom som lærer og dirigent bl.a. i Berlin 1897-1908 og 1920-1929, Strasbourg 1908-1929 og München 1930-1934.
Hans Pfitzner følte sig forpligtet på den tyske romantiske tradition fra Robert Schumann og Eichendorff. I sin musik og i polemiske essays søgte han at forsvare denne tradition mod moderne udtryk hos fx Richard Strauss, Ferruccio Busoni og Arnold Schönberg.
Hans betydeligste værk er operaen Palestrina til egen tekst (1912-1915); heri afspejles Pfitzners egne tanker om traditionsbevarelse og kunstnerens moralske ansvar i fortællingen om Palestrinas kamp for at redde kirkemusikken fra Tridentinerkoncilets indgreb.
Som antimodernist, nationalist og antisemit følte Hans Pfitzner sig i overensstemmelse med det nazistiske Tyskland og dets idealer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.