Faktaboks

Heitor Villa-Lobos
Født
5. marts 1887, Rio de Janeiro, Brasilien
Død
17. november 1959, Rio de Janeiro, Brasilien

Heitor Villa-Lobos var en brasiliansk komponist. På rejser gennem Brasilien blev Heitor Villa-Lobos påvirket af landets folke- og populærmusik. 1923-1930 opholdt han sig i Paris, hvor han vakte furore med sine eksotiske Chôros, en art folkelig brasiliansk musik, hvoraf han skrev 14 for orkester og andre besætninger.

Heitor Villa-Lobos' ni Bachianas brasilieiras for vekslende besætninger (1930-1945) forener modeller fra Johann Sebastian Bach med brasiliansk musik. Han skrev desuden 12 symfonier, koncerter, 17 strygekvartetter, klaver- og guitarmusik og sange.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig