MAN, tysk industrikoncern, grundlagt 1986 ved en sammenslutning af M.A.N. (Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg) og Gutehoffnungshütte Aktienverein. MAN forener to af Tysklands ældste virksomheder inden for sværindustrien, idet M.A.N. har rødder tilbage til 1840 og Gutehoffnungshütte til 1758. Rudolf Diesels første konstruktion blev udviklet hos M.A.N. Koncernen producerer maskiner, lastbiler, busser, trykkerimaskiner og samlede industrianlæg og ejer bl.a. Steyr Nutzfahrzeuge i Østrig og, siden 1980, B&W Diesel i Danmark. MAN havde i 2005 58.200 ansatte og en omsætning på 14,7 mia. euro.
Det sker
Bryllupsdag
Den 26.6.26 vil blive ekstra mange danskeres bryllupsdag. Ifølge København, Aarhus og Odense kommuner har flere danskere end sædvanligt søgt om at blive viet netop denne dato.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.