Omanhalvøen er oldtidens Magan, og var i bronzealderen kendt for sine kobberminer og handelen med Mesopotamien og Indus. Arkitekturen kendetegnedes ved stenbyggede tårne som centrum for bebyggelser og ved tårnformede fællesgrave. Kunstvanding skabte tidligt oasebrug og forbedredes i 1. årtusinde f.v.t. med øget bosættelse til følge. En særlig kystkultur med skaldynger går tilbage til 6. årtusinde. Danske arkæologer har ydet en pionerindsats i opdagelsen af bronzealderkulturen.
Omans befolkning konverterede tidligt til islam, og områdets største stamme, banu azd, spillede en vigtig rolle i islams tidlige historie, bl.a. i forbindelse med kalifatets erobring af Irak i 600-tallet. I 700-tallet etableredes et ibaditisk imamat, der formåede at bevare området uafhængigt. Havnebyen Muscat var frem til portugisernes erobring i 1507 et vigtigt centrum for handelen mellem Asien, Europa og Østafrika. I 1650 lykkedes det at fordrive portugiserne først fra Oman, siden også fra bl.a. Mogadishu, Mombasa og Zanzibar i Østafrika. Sidstnævnte fungerede i en periode i 1800-tallet som omansk koloni.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.