Ribe blev ca. 705 anlagt på nordsiden af Ribe Å som en sæsonmæssig handelsplads. Pladsen blev tidligt inddelt i en række parceller, og på de enkelte parceller arbejdede håndværkere, fx metalstøbere, kammagere, glasperlemagere, ravslibere og skomagere. De omfattende kontakter til udlandet gik især i sydvestlig retning til handelspladser i Nordvesteuropa, fx Dorestad i Nederlandene, hvorfra man importerede luksus- og forbrugsvarer. Senest i anden halvdel af 700-t. blev handelspladsen mere permanent med tilhørende beboelseshuse og gravpladser. Allerede i begyndelsen af 800-t. blev Ribe omgivet af en bygrøft, der i 900-t. afløstes af en regulær befæstning, der omkredsede et areal på ca. 10 ha.
Ribe omtales første gang i de skriftlige kilder i forbindelse med missionæren Ansgar, der i 850'erne fik tilladelse af den danske konge til at bygge en kirke og lade en præst tage varigt ophold. Kristne grave dateret til ca. 850 blev i 2012 fundet under Domkirkepladsen. I 948 blev Ribe stiftsby.
Købstadsprivilegier kendes fra begyndelsen af 1200-t., og gennem hele middelalderen nød byen særlig kongelig bevågenhed, afspejlet i ca. 50 privilegiebreve. Byens placering som en kongerigsk by i en kongerigsk enklave ca. 10 km syd for Kongeågrænsen var også usædvanlig, og blandt privilegierne var retten for byens købmænd og håndværkere til at virke overalt i kongeriget og i hertugdømmet Slesvig. Tidligt havde byen handelsforbindelser med det nordvesttyske og frisiske område samt med England, og den havde et usædvanligt ry som handelsby indtil 1600-t., da den blev hårdt ramt af Kejserkrigen og svenskekrigene. I årtierne omkring 1600 dominerede byens købmænd således helt den vigtige studeeksport fra en væsentlig del af Jylland.
I middelalderen havde byen foruden domkirken seks sognekirker, fire klostre, et helligåndshus og en Sankt Jørgensgård. Kun domkirken, Sankt Catharinæ Kirke og Kloster og Sankt Hans Kloster, den senere Korsbrødregård, overlevede reformationen. I 1300-t. havde kongen ladet borgen Riberhus udbygge; den blev senere som slot sæde for kongens lensmand, men blev ødelagt under Torstenssonfejden 1643-45. En brand i 1580 lagde en tredjedel af byen i aske, men borgerne formåede i de gode tider at genopføre husene, heraf en del fornemme købmandsgårde i to stokværk.
Efter opgangsperioden i anden halvdel af 1500-t. nåede Ribe i 1610'erne et højdepunkt i indbyggertal, hvorefter tallet faldt og nåede et lavpunkt i 1660 efter svenskekrigene og en pestepidemi. Befolkningstallet var da en tredjedel af det tidligere, og først i 1930'erne nåede byen igen op på tallet fra dengang. Efter krisetiden frem til begyndelsen af 1800-t. gik det småt fremad for byen, men med tabet af Sønderjylland i 1864 kom den til at ligge isoleret med et meget lille opland i landets sydvestligste hjørne, og væksten blev træg med en ubetydelig industriel udvikling med kun mindre virksomheder. Det gav begrænsede midler til ændringer i bebyggelsen, og dette sammen med en tidlig forståelse for kvaliteterne i det historiske miljø har bevirket, at Ribe i dag hører til blandt de bedst bevarede gamle danske byer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.