TUR-P er et kirurgisk indgreb, der anvendes til behandling af forstørret prostata. Det foretages som et kikkertindgreb (endoskopi) på blærehalskirtlen (prostata) via urinrøret. Indgrebet betragtes som sikkert og effektivt. Der er talrige kirurgiske behandlinger for forstørret prostata, hvor TUR-P bliver betragtet som det indgreb, andre behandlinger skal sammenlignes med (guldstandarden). Indgrebet tilbydes personer, der har vandladningsproblemer på grund af, at en forstørret prostata udgør en afløbshindring for urinen. De mest almindelige problemer er besvær med at tømme blæren og slap urinstråle.
Faktaboks
- Etymologi
-
TUR-P er en forkortelse af transurethral resektion af prostata. Transurethral betyder 'gennem urinrøret' (urethra), og resektion betyder 'kirurgisk fjernelse'
- Også kendt som
-
transurethral resektion af prostata, transuretral resektion af prostata, skrælning af prostata, høvling af prostata, skrælning af blærehalskirtlen
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.