Tauris

Ifølge vor mest udførlige kilde, Herodot, beboede taurerne det vestlige Krim, og deres territorium grænsede til alle sider op mod skytere. Herodot beretter endvidere, hvordan taurerne dræber skibbrudne søfolk for at ofre dem til Agamemnons datter Ifigenia eller til "jomfrugudinden", dvs Artemis. Tager en taurisk kriger fanger under kampe mod de skytiske naboer, hugger han fangernes hoveder af og sætter dem på stager foran sin bolig.

Tauris optræder hyppigt i græsk mytologi og litteratur, fx hos tragediedigteren Euripides, hvor det formentlig ikke skal forstås som et konkret geografisk sted, men – ligesom Medeas hjemstavn Kolchis – som sindbillede på en fjern og mystisk egn ved det tågede Sortehav.

I sagnkredsen om Den Trojanske Krig fortælles, at mens den græske flåde lå i Aulis, dræbte Agamemnons krigere en hellig hjort, som tilhørte Artemis. Som sonoffer forlangte gudinden Agamemnons datter Ifigenia; blev kravet ikke opfyldt, ville grækerne ikke få den vind, der kunne bringe hæren til Troja.

Agamemnon gik modstræbende ind på at ofre sin datter, men i sidste øjeblik snappede Artemis Ifigenia bort fra alteret og førte hende til Tauris, hvor hun blev gudindens præstinde. Mange år senere opsøgte hendes bror Orestes sin søster Ifigeneia i Tauris. Sammen flygtede de og medbragte et kultbillede af Artemis, som blev placeret i gudindens tempel i Brauron på Attikas østkyst. Også i Sparta hævdede man at besidde et kultbillede, som var bragt dertil af Orestes og opstillet i helligdommen for Artemis Orthia.

• Det Tauriske Chersonesos
• Pontos
• Grækenland i oldtiden – religion
• olympiske guder