amantadin

Den konkrete virkningsmekanisme af amantadin er ikke fuldkommen kortlagt. Den antivirale effekt skyldes dog, at amantadin hæmmer virusreplikation.

Amantadin er en svag, non-kompetitiv glutamatantagonist, der binder sig til NMDA-receptorer, som findes i hjernen. Her øger amantadin dopaminudskillelsen og hæmmer samtidig genoptaget, hvilket giver den ønskede effekt mod Parkinsons sygdom, da symptomerne højst sandsynligt er forårsaget af manglende dopamin.

Kliniske studier har vist, at amantadin mindsker symptomer som bradykinesi, rigiditet og rystelser (tremor). Lægemidlet findes i tabletform, som kapsler eller opløsning (mikstur).

I anbefalet dosis regnes amantadin for at have få alvorlige bivirkninger. De bivirkninger, der kan forekomme, er relateret til dets effekt på centralnervesystemet og inkluderer bl.a. besvimelse (synkope), forvirring, psykose og hallucinationer.

Til trods for, at amantadin ikke er et antikolinerg middel, kan antikolinerge bivirkninger som mundtørhed (xerostomi), urinretention og forstoppelse forekomme.

Forsigtighed bør udvises ved doser højere end 300 mg. Forhøjet kropstemperatur (hypertermi) og tilbagefald af symptomer er set ved seponering, som er afslutning af medicinsk behandling.

Allerede ved terapeutiske doser, som er de doser, hvor lægemidlet er effektivt til behandling, kan perrsoner med nedsat nyrefunktion få øget risiko for forgiftning, og der bør derfor udvises ekstra forsigtighed ved administrering af amantadin til disse personer.

• antiparkinson-midler
• Parkinsons sygdom