Ameloblastom er en godartet, men lokalt aggressiv svulst i kæberne. Svulsten kan udvikle sig i overkæben, men den forekommer hyppigst i underkæben, hvor cellerne ligner de celler, der under tanddannelsen danner tandemalje (ameloblaster). Ameloblastom kan også udvikle sig i væggen på cyster i kæberne, og de kan vokse uden for kæbeknoglen.
Svulsten vokser langsomt i kæben, som ekspanderer, og både kæbeknogle og tandrødder kan blive brudt ned (resorberes). Ubehandlet kan ameloblastomer vokse sig meget store.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.