atopisk eksem

Atopisk eksem debuterer ofte i spædbarnsalderen som røde udslæt på kinderne. Mellem 15 og 20 % af alle børn i Skandinavien har atopisk eksem i en kortere eller længere periode under opvæksten. Forekomsten er steget de seneste årtier, men årsagen hertil er ukendt. De fleste bliver raske i løbet af opvæksten, men omkring ti procent har gener også i voksenalderen. Atopisk eksem er derfor en væsentlig hudsygdom også i den voksne befolkning.

Årsagerne til atopisk eksem er komplekse og tæt knyttet til genetik og immunsystem. Tilstanden kan påvirkes af faktorer som blandt andet stress, allergier og forskellige irritanter.

Mange personer med sygdommen har én eller flere mutationer i genet, som koder for det strukturelle protein filaggrin. Det er fortsat uklart, hvilken rolle proteinet har i udvikling af sygdommen. Filaggrin spiller en vis rolle for hudens barrierefunktion. Hos patienter med atopisk eksem er barrieren svækket, og huden mister fugt, hvilket giver tør hud, og risikoen for at der opstår eksem øges.

Nogen personer med atopisk eksem har en "skævhed" i immunsystemet, som bevirker, at de har større risiko for at udvikle allergi, for eksempel over for pollen, husdyr og fødevarer. Allergierne skyldes produktion af IgE-antistoffer specifikt rettet mod det aktuelle allergen. Kun få personer har en tydelig sammenhæng mellem allergi og eksem, og selvom alle allergener fjernes, forsvinder eksemet normalt ikke. Mange, der har atopisk eksem, har slet ingen allergier.

Betændelsesreaktionen i huden er domineret af aktiverede T-celler. T-celler er en type hvide blodceller. Atopisk eksem kan opfattes som et ændret udtryk for samspillet mellem huden, immunsystemet og miljøet.

Nyere forskning har beskrevet, hvilke celler, der er aktive i betændelsen ved atopisk eksem. Desuden er der kortlagt en række signalmolekyler (cytokiner), som er hyppigere til stede i huden ved atopisk eksem. I dag er det muligt at fremstille antistoffer, der specifikt hæmmer eller blokerer sådanne signalmolekyler. Sådanne antistoffer kan bruges i behandling og til at forstå sygdomsmekanismerne bedre.

Det første tegn på atopisk eksem er ofte et rødt og tørt udslæt på kinderne, som typisk kommer til syne, når barnet er to til tre måneder gammelt. Udslættet kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Fra småbarnsalderen vil udslættet have en tendens til at optræde i bøjefurer, særligt i albuebøjningen og knæhasen, på øjenlågene og omkring munden. På grund af kløen vil huden på disse steder kunne få et grovere, fortykket præg, såkaldt lichenificeret hud.

Hos voksne vil eksemet stadig ofte være lokaliseret til bøjefurer, men der er også en betydelig højere risiko for at få håndeksem. Det gælder særligt for dem, der arbejder i et erhverv med meget vand, affedtende stoffer eller kemikalier. Nogle udvikler også eksem i hoved- og halsregionen med generende udslæt på øjenlågene. Kløe er ofte meget generende, og kan ofte forstyrre nattesøvnen.

Udslættet kan i perioder blive voldsomt og væskende. Det kan være et tegn på, at der er kommet infektion med bakterier i eksemet. Svære tilfælde af atopisk eksem medfører normalt betydeligt reduceret livskvalitet.

Et overordnet mål ved behandlingen af atopisk eksem er langvarig og stabil kontrol over betændelsen i huden.

Det er vigtigt for personen og/eller forældrene til barnet med atopisk eksem, at de har tilstrækkelig viden om sygdommen. På den måde opnås den bedste mestringsevne. Det er vigtigt med god hudpleje med parfumefri fugtighedscreme og at undgå de forværrende faktorer, som kan være hudirritanter, stress og allergener. Selve eksemet (betændelsen) i huden skal behandles tilstrækkeligt. Ofte er der behov for at gentage behandlingen, hvis udslættet viser sig igen.

De mest anvendte behandlingsmidler er kortisoncremer og calcineurinhæmmere, som i mange lette og moderate tilfælde kan kontrollere udslættet. Fugtighedscremer er vigtige for at styrke hudens barriere. Fugtighedscremer virker tillige forebyggende og kan modvirke forværring af udslættet. Behandling med ultraviolette stråler kan også lindre generne. I nogle tilfælde er det nødvendigt med antibakterielle midler. I de mest alvorlige tilfælde af atopisk eksem er det nødvendigt med systemisk behandling med for eksempel tabletter eller injektioner.

Mange børn, der har atopisk eksem, bliver fri for sygdommen i opvæksten. For mange voksne er atopisk eksem en kronisk sygdom med varierende forløb. De fleste kan kontrollere sygdommen ved systematisk og proaktiv egenbehandling og ved at være opmærksom på faktorer, der forværrer eksemet. Personer med den mest alvorlige grad af sygdommen kan få hjælp med nye, effektive lægemidler.

• huden
• eksem
• allergi
• astma