benzodiazepiner

Benzodiazepiner virker på nervecellerne i hjernen ved at forstærke den hæmmende virkning af signalstoffet GABA (gamma-aminobutyrat) på GABA_A-receptorer.

GABA er det mest udbredte hæmmende signalstof (neurotransmitter) i centralnervesystemet. GABA hæmmer aktivering (depolarisering) af nerveceller ved at åbne chloridkanaler, så chloridioner (Cl^-) strømmer ind i cellerne og forhindrer depolarisering. Når både benzodiazepiner og GABA bindes til GABA-receptorer, slipper chloridioner lettere ind i nervecellerne. Nervecellerne hyperpolariseres, og der skal en kraftigere stimulering end normalt til for at udløse et nervesignal.

Den mest kendte type af benzodiazepiner er diazepam,også kaldet stesolid, der bl.a. bruges til at dæmpe angst og uro og til at standse kramper. Benzodiazepiner med relativt hurtig og kortvarig virkning, fx nitrazepam og flunitrazepam, bruges som sovemidler og i forbindelse med anæstesi. Enkelte benzodiazepiner bruges ved epilepsi, fx clonazepam, mens andre bruges ved panikangst, fx alprazolam. Tabellen nedenfor viser nogle eksempler (Zopiclon og zolpidem er ikke-benzodiazepiner, men virker på samme måde).

De fleste benzodiazepiner er vanedannende og er underlagt særlige regler for udlevering fra apotek. Enkelte af benzodiazepinerne, fx flunitrazepam (som nu er udgået), er stærkt vanedannende.

De mest almindelige bivirkninger ved lægemidlerne er søvnighed, udmattelse, forvirring, svimmelhed, nedsat reaktionshastighed og nedsat hukommelse.

Brug af benzodiazepiner bør være kortvarig for at undgå udvikling af tolerance. Tolerance indebærer, at dosis skal øges yderligere for at den ønskede virkning opretholdes. Dette medfører fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, hvis tilførslen stoppes brat.

Ved brug af benzodiazepiner i mere end fire uger, kan det være nødvendigt med en nedtrapning for at undgå seponeringssymptomer.

Benzodiazepiner er let giftige. Overdosering giver dyb søvn (koma). Virkningen af benzodiazepiner kan forstærkes af andre psykofarmaka, rusmidler og alkohol.

Benzodiazepiner har et kendt misbrugspotentiale. De kan misbruges, enten alene eller i kombination med alkohol, opioider eller andre stoffer med dæmpende virkning på centralnervesystemet (blandingsmisbrug). Benzodiazepiner skal derfor ikke udskrives til personer, der misbruger, eller som tidligere har misbrugt rusmidler. Der ses sjældent dødsfald ved forgiftning kun med benzodiazepiner.

Ved forgiftning eller overdosis af benzodiazepiner er flumazenil modgift (antidot). Flumazenil blokerer benzodiazepinreceptorene på GABA-receptoren og ophæver derved virkningen af benzodiazepinerne. Fordi flumazenil blokerer benzodiazepinreceptorer klassificeres det som en benzodiazepin-antagonist.

Benzodiazepin blev opdaget ved en tilfældighed i laboratorierne hos det schweiziske lægemiddelfirma Hoffmann-La Roche & Co. De viste sig at være langt mindre giftige (toksiske) og mere selektivt angstdæmpende end barbituraterne. I løbet af få år overtog de den rolle, barbituraterne havde haft i behandling af angst og søvnløshed, og de blev den mest anvendte type af psykofarmaka.

• psykofarmaka
• centralnervesystemet
• benzodiazepinlignende midler