Image
Ekthyma på en kvindes ben.
Ekthyma
Af /Ritzau Scanpix.

Ekthyma er en afgrænset bakteriel infektion i huden, fremkaldt af streptokokker, stafylokokker eller begge. Ekthyma er en sjælden tilstand og ses især hos patienter med svækket modstandskraft på grund af sygdom, fx diabetes eller arteriosklerose, eller ved utilstrækkelig ernæring.

Faktaboks

Etymologi

Ordet ekthyma er græsk og betyder 'hududslæt', af ex- og afledn. af thyein 'brænde'

Også kendt som

ektyma

Infektionen udvikles især i varme og fugt, oftest på benene. En tyk, gulbrun skorpe dækker over et ømt, rundt sår med gult sekret og omgivende rødme. Sårene kan ligne børnesår, men de er mere dybtgående, hvorfor helingen sker med ardannelse. Bakterierne bekæmpes med antibiotika, især af typen penicilliner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig